top of page

Brækket ankel til Mathias Jørgensen

Mathias Jørgensen er kommet godt i gang på 450'eren, og i weekenden viste danskeren særdeles god fart, da han stillede op til anden afdeling af spansk mesterskab, i et mere end potent felt. Desværre endte weekenden ikke som håbet for Mathias, der skadede sin ankel allerede først i kvalifikationsheatet, men alligevel formåede at køre færdig. Mathias sætter lige ord på forløbet her.


"Jeg cross-ruttede i bunden af en kæmpe dobbel, man tager i 4 gear på 450'eren. Det tog farten af + jeg hoppede skævt og kom ikke over.


Jeg væltede ikke, men man kunne mærke det med det samme. Jeg kørte heatet færdigt - 20+2 og var oppe og presse 4. pladsen, men jeg begyndte at blive træt af at stå på det ene ben + anklen gjorde mere og mere ondt. Jeg sluttede som 8'er og tænkte at jeg hellere måtte få tjekket anklen. De sagde i Spanien den ikke var brækket og at de linier de kunne se var gamle brud - fra da jeg var i USA - men den var ikke brækket det samme sted.


Så jeg kom hjem og tog på hospitalet i Slagelse og jep, den var brækket. Jeg kom i CT-scanneren og lægerne mener måske den skal åbnes. Men det finder de snart ud af. Så jeg er sat på sidelinjen i et par uger. Hvor lang tid det tager ved ingen."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page