Brækket fod til Nikolaj Skovgaard
DM-premieren bliver desværre uden Nikolaj Skovgaard, der brækkede den ene fod, under en forberedende træning på banen i Hanherred. Vi fik en snak med ham, for at høre hvornår vi kan forvente at han er tilbage på banen igen. Nikolaj Skovgaard: "Jeg havde faktisk virkelig glædet mig til at pakke DM-starten ind i 2-taktsrøg, og lege i sandkassen med de andre. I det hele taget er det en fed kalender i år, men jeg kommer desværre ikke til at være en del af den før til sommer. Jeg var så uheldig at brække foden i forrige weekend, da jeg var i Hanherred og træne til første DM-afdeling. Dommen lød på otte uger før jeg er på cyklen igen, og jeg glæder mig allerede til at være tilbage. Så vi ses på banen igen, når min fod er helet, indtil videre sker der ikke så meget på krykkerne. Tak til alle der bakker mig op og hjælper, til Team Næstved eliteidræt, JTX Racing pg FTZ."
Comments