top of page

Brødrene Ankjær klar i orange


Caspar og Lucas Ankjær var et par af dem der blev ramt rigtig hårdt af Filten Racings pludselige lukning, og brødrene stod pludselig midt i sæsonstarten og skulle genopfinde hele deres program. Heldigvis kunne de finde en tryg havn hos WSR, og nu ser de to frem mod en sæson på KTM i stedet, hvor målsætningen og kalenderen stadig er den samme.


"2024 bliver på KTM for vores vedkommende. Tingene gik jo lidt skævt i løbet af vinteren og vi fik beskeden samtidig med resten af Facebook, om at vores team lukkede. Hvilket kom som noget af et chok og en tyv om natten, da der var lagt en del energi i det oprindelige projekt for vores vedkommende. Vi agerede dog hurtigt og kom i dialog med Nikolaj fra West Side Racing. Vi kom hurtigt til enighed, så det ser allerede lovende ud. Nikolaj og resten af teamet er nogle super sympatiske mennesker, så det bliver et godt samarbejde. Kalenderen ser uændret ud for os begge. Det primære fokus ligger på DM-A i henholdsvis MX1 på en KTM SXF450 og MX2 på en SX250 2-takt, og så må vi tage løbende om vi skal en tur udenlands. De første timer er lagt på de nye cykler, og som der engang stod i en børnebog, "er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.“ KTM'erne er virkelig let kørt og vi føler vi står et endnu bedre sted nu, frem mod sæsonstart. Så vi er ved godt mod. Vi ser frem til en god sæson under WSR, samt et tæt samarbejde med Nikolaj og MJ21."



Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page