top of page

Casper Mortensen glæder sig til A-DM


Skridt for skridt ser det ud til at vi vender tilbage til normalen. En tilstand rigtig mange efterhånden savner. Allerede på søndag, når tredje afdeling af DM-A ruller over banen i Randers, har vi for eksempel udenlandske kørere med igen, og så har B-kørerne også igen mulighed for at være med i den hurtigste klasse. En af dem der har taget imod den mulighed, og debuterer i A-DM på søndag, er unge Casper Mortensen. Vi fik en snak med ham om hvorfor, hvad han glæder sig til, og så også lidt om hans sæson indtil videre.


Casper Mortensen: "Planen i starten af sæsonen var at køre B-DM på 250'eren, og så at køre på 125'eren til ADAC MX Masters. Desværre er de første afdelinger af ADAC aflyst, så jeg har derved kørt en hel del på min 250'er, og jeg føler mig virkelig godt tilpas på den. Derfor syntes jeg at det kunne være sjovt at prøve kræfter med et A-DM. Jeg har ikke så mange tanker og ambitioner om en eller anden placering, men jeg stiller op for at få noget erfaring. Indtil videre er min sæson gået godt. Jeg ligger 2'er samlet i B-MX2 kvalifikationen i Øst. Jeg er dog ret ærgerligt over at jeg ikke kan komme ned og køre ADAC. Jeg satser dog på at kunne komme afsted til dem der ligger efter sommerferien. Jeg tager et løb ad gangen, og så må vi se hvad der sker. Det er i hvert fald sikkert at jeg kører fuld tid i A-DM til næste år!"

 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page