top of page

- Dagens største fejl

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 27. jun. 2023
  • 1 min læsning

Mathias Tang havde taget et gigantisk hop både tempo- og selvtillidsmæssigt i vinter, da supercross-løbene rullede i Europa, og det er da også primært supercross som sjællænderen fokuserer på. Men for at kunne forbedre sig yderligere, skal man også have de samme muligheder som specialisterne, og en lille del af de muligheder, kommer af at deltage i det franske mesterskab i supercross, som starter allerede her i juni. Derfor var det da også glædeligt at Tang havde fået start til første afdeling - hvor han også beviste at han havde farten til finale, hvis ikke han lige var blevet lidt for ivrig ... Han fortæller selv her.


Mathias Tang: "Alt i alt en virkelig god weekend, med mange gode ting at tage med videre. Jeg kvalede' som nummer 13, hvilket jeg var meget tilfreds med. Herefter kører jeg en ottendeplads hjem i semifinalen - desværre lige en plads fra at gå direkte videre til finalen, cirka 0,5 sekunder efter ham foran. I LCQ laver jeg en god start og vender som en 2-3 stykker. Jeg ligger og kæmper for at komme forbi dem foran, og er ved at tage føringen flere gange. Lige inden vi kører ud på sidste omgang, prøver jeg igen at gå forbi i en rytmesektion, men jeg springer desværre for langt og mister kontrollen. Jeg hopper af banen for at redde den, og smider det hele væk, hvilket var dagens største fejl! I stedet for at bevare roen og køre den hjem, når det er 4 der går videre og jeg lå 2’er ... Jeg har dog stadig lært en masse, og det er ikke det sidste jeg har kørt i Frankrig!"

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page