Danskerne bragende flot fra land i Tyskland!
Der er mange danskere til start i Fürstlich Drehna i Tyskland i denne weekend, til første afdeling af ADAC MX Masters. Som altid ligger der et par heat om lørdagen, og her gjorde danskerne sig særdeles godt bemærket! I stort set alle klasser!
I Masters-klassen kom Glen Meier, Nichlas Bjerregaard og Sam Korneliussen videre til de pointgivende heat, og i dagens enlige heat viste især Glen stor styrke! En enkelt placering skilte ham fra top 10 i det potente felt i lang tid, inden han til slut faldt ned som nummer 15. Nichlas startede godt, men fik problemer, og måtte køre sig op igennem feltet og nåede næsten op i pointene til slut.
I Youngster-klassen viste Rasmus Pedersen flaget særdeles godt, da han formåede at køre sig i top 10 i første heat, på sin nye Yamaha. Magnus Gregersen ligner ligeledes virkelig en man skal holde øje med, da ham og hans Honda, tog en plads som nummer 13. Heldet var ikke lige med William og Victor Kleemann, men alle mand har heat igen i morgen.
I 125-klassen var der to danskere i top 5! Mads Fredsøe tog fjerdepladsen, lige foran Nicolai Skovbjerg, og med Jakob Frandsen som nummer 11 i heatet, lover det særdeles godt for første omgang EMX125 i næste weekend i Schweiz! Sebastian Lorentzen og Frederik Stampe sluttede lige nøjagtig udenfor pointene, men der er muligheder igen i morgen!
85'erne kører først heat i morgen, men der var alligevel to danskere i top 10, i hver deres kvalgruppe! Både Søren Winther og Oliver Hald sluttede som 10'ere, men i det hele taget er der tungt med dansk talent i 85cc-klassen! Og du skylder dem alle sammen at tage et fyldigt kig på alle resultaterne og finde alle danskerne.
Dem finder resultaterne her: https://www.adac-motorsport.de/adac-mx-masters/race-calendar/2023/race-details/2023-4-1-furstlich-drehna/
Husk at du kan følge ræset fra Tyskland live. Det er er fra klokken 10 i morgen, og streams finder du her: https://www.mx-index.com/single-post/livestream-fra-adac-mx-masters-2
Foto: Steve Bauerschmidt
Comments