De nye junior-verdensmestre kåret. Fredsøe 8'er i verden!
Danskerne kæmpede bravt i Rumænien til de pointgivende heat i dag til Junior VM, men det var verdens bedste de var oppe imod, så konkurrencen var hård.
I 125cc viste Mads Fredsøe dog at klassen også rækker til at byde verdens bedste op til dans. Efter et første heat som nummer 15, hvor han måtte køre sig op, sluttede Mads af med en femteplads i andet heat, som gav en ottendeplads i verden! Nicolai Skovbjerg havde ikke heldet med sig i starterne, og blev nummer 23 samlet. Sejren tog franske Mathis Valin sig af.
I 85cc blev Jacob Bloch bedste dansker, da han snuppede tre point i første heat, mend der desværre ikke var point til Storm Maymann. Sejren sloges kørerne fra Benelux om, men det var Dani Heitink der var bedst til slut.
Willads Gordon var enlig dansker i 65cc, og den raske gut sluttede VM som nummer 27.
Som nation sluttede Danmark som nummer 13. Du kan finde nations-stillingen her, Junior Motocross World Championship: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx
Find alle resultater fra Junior VM her: https://www.mgmtiming.it/default.aspx?pagina=%2F2023%2F_____Varie%2F2023-07-09%20Bucharest&fbclid=IwAR2aAfsq4BBULe2jau7SxJWT5YTKqOI7eiXIF1M-Q0x-inPddUATsJYXbMg
Comments