- Det var en hård dag
Mikkel Haarup havde en ubarmhjertig dag i går i Finland, hvor det blev til en niendeplads på dagen, efter stribevis af kontroversielle situationer, der forhindrede noget større for danskeren. Det var dog en fattet Mikkel Haarup der gjorde status ovenpå løjerne, og allerede nu ser frem til næste weekends GP i Frankrig - sæsonens næstsidste mulighed for oprejsning.
Mikkel Haarup: "Det var en hård dag, men jeg gav alt hvad jeg havde. I første heat kørte jeg godt og jeg kæmpede mig op som 4'er, men på sidste omgang var der en omgangskører i vejen i en halv omgang, og da jeg prøvede at gå udenom ham, trak han udad og sendte mig i jorden. Jeg tror ikke han havde set mig; det er den slags der sker. I andet heat kørte jeg mig op som 7'er efter et startstyrt, og jeg havde en god fart rundt på banen, indtil Geerts læssede mig ret voldsomt af. På det tidspunkt havde jeg brugt al min energi og blev nødt til at nøjes med 11. pladsen. Det var en virkelig hård dag, men jeg er klar til at gå efter det igen i Frankrig i næste weekend!"
Foto: Ray Archer