top of page

DM uden udlændinge


Forhåbentlig ser det ud til at A-DM endelig starter i den nærmeste fremtid, og det er vi overordentligt glade for! Det er skønt at der overhovedet bliver kørt i 2020! Om end det ser ud til at blive i en noget afpillet version på alle leder og kanter. (Vi håber at vi i det mindste må få lov at reportere det for jer ...)


Som det allerede lidt har ligget i kortene, så bliver det med en mængde restriktioner, at DM-afdelingerne skal afvikles. Og en af dem ser ud til at blive, at kørerne skal have dansk licens eller være medlem af en klub i Danmark for at deltage. (Normalt køres MX1 og MX2 som åbne klasser, hvor kørere fra andre lande kan være med og få point.) Denne nye 2020-regel fremgår af referatet fra seneste møde i SK Motocross afholdt d. 29/6. Det betyder at vi nok må kigge langt efter deltagere fra landene omkring os.



Tiltaget gælder ikke kun mesterskabsløb, men også pokalløb. Vi formoder at det er for at holde smittespredning på et minimum, og for at fritage de arrangerende klubber for unødigt arbejde, med at holde styr på udenlandske tilstande også.


MX-Index siger dog: Vi håber stadig virkelig at årets DM bliver afviklet med så stort et brag, det er muligt med gældende restriktioner. Motocross fortjener ikke at blive gemt væk.


Foto: Andreas Ebbesen

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page