top of page

- En hård sæson


Sara Andersen sluttede VM for kvinder godt af i Tyrkiet, og selvom tingene i sæsonen ikke kun er gået hendes vej, så sluttede hun alligevel årets VM i den samlede top 5. Vi fik derfor lige et par ord fra hende om både afdelingen i Tyrkiet og VM-sæsonen generelt + et par ord om hvad der venter i den kommende sæson, hvor det desværre ser svært ud, hvis ikke hun får noget mere support. (Så sidder du derude med penge på kistebunden, og godt vil give dem til et godt formål, så tag lige kontakt til Sara.)


Sara Andersen: "Sidste afdeling af VM er nu overstået. Det har været en hård sæson, da niveauet er steget og der er kommet nogle nye unge, men også ældre som er kommet tilbage efter skade sidste år. Klassen er blevet rigtig fed, fordi der er så mange hurtige med, men på de “dårlige” dage er det knap så fedt, fordi det nu pludselig er mange placeringers forskel. Hele sæsonen har jeg været meget stabil omkring 7’ende pladsen. Her til sidste afdeling blev jeg også 7’er i det første heat. Jeg kørte ikke ret godt og kunne ikke rigtig få det til at køre, hvilket ødelagde mine chancer for et podie, som jeg gerne ville have afsluttet sæsonen med. I andet heat fik jeg en bedre start, som 3’er og overhalede Duncan, så jeg lå 2’er en del af heatet, men måtte desværre lukke hende forbi igen og afslutte på 3. pladsen. Mit bedste resultat i år, så det er dejligt at slutte af med. Sardinien var ikke den bedste start på sæsonen, men jeg rykkede mig langsomt op i den samlede stilling i løbet af sæsonen. Her til den sidste afdeling nåede jeg lige op på den samlede 5. plads for 3. gang. Det er ingen hemmelighed at jeg gerne vil højere op, men det var stadig dejligt at nå top 5. Jeg håber jeg får chancen for at gøre det bedre næste år, men lige nu ved jeg desværre ikke om det er muligt."


Foto: Infront Moto Racing 2023 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page