top of page

En hård weekend for Mikkel Haarup


Mikkel Haarup havde igen positive momenter til weekendens GP i Spanien, men det er også en ærlig dansker der gør status over sin weekend, hvor han tydeligvis havde håbet at få mere ud af især sit andet heat. Han har dog allerede øjnene rettet mod GP'et i Frankrig om fjorten dage.


Mikkel Haarup: "Weekenden i Spanien var hård. Jeg havde faktisk en rimelig god lørdag, hvor jeg havde min bedste tidskval' indtil videre. Og jeg følte egentlig jeg var et meget godt sted i kvalheatet, og følte mig godt tilpas, men jeg styrtede desværre og endte som nummer 18. Det gav ikke den bedste placering på bommen til søndagens heat. I første heat fik jeg en rimelig dårlig start, men jeg fik kæmpet mig godt igennem det, og fik arbejdet mig op som 12'er til slut. Et meget stabilt heat, og jeg var glad for at jeg kunne presse på, også hen imod slutningen. I andet heat fik jeg faktisk en god start, og arbejdede mig op som 10'er, hvor jeg kæmpede om niendepladsen, inden jeg begyndte at falme. Jeg kunne ikke finde rytme, og kunne ikke holde fast, så jeg faldt ned som 15'er til slut. Det var et hårdt heat. Nu har vi heldigvis et par uger før næste afdeling, så nu handler det om at komme ovenpå igen, og forsøge at komme tilbage hvor vi var, for at blive klar til det franske GP om 14 dage."


Foto: WZ Racing / Sevenonepictures

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page