top of page

- En vigtig weekend



Barbara Aagaard var skuffet efter VM-premieren i Spanien, og derfor var det så meget desto vigtigere for hende, at gøre det godt til første afdeling af EM i Svebølle i den forgangne weekend. Det gik heldigvis rigtig godt for danskeren, der startede årets EM med en top 5-placering på Vestsjælland. Her fortæller hun lidt mere om weekenden i Svebølle, og ikke mindst om den kommende weekend VM på Sardinien.


Barbara Aagaard: "Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var ret skuffet efter Spanien og at jeg havde set frem til noget andet. Men modgang giver mulighed for at reflektere og heldigvis havde jeg muligheden for at gøre det bedre allerede sidste weekend til EM i Danmark. Det var alt i alt en super weekend hvor jeg efter en lidt udfordrende kvalifikationsdag lørdag, får vendt situationen og kører henholdsvis en 4. plads og 5. plads hjem i 1. og 2.heat om søndagen. Nu ligger jeg samlet nummer 5 i EM med to point til 4. pladsen, hvor jeg hidtil aldrig har haft en så stærk en start på EM som i år. Det var en vigtig weekend for mig personligt, og særligt for at få skabt en positiv stime inden weekendens VM på Sardinien. Jeg glæder mig meget og det er jo tredje gang jeg skal køre VM i Riola, så jeg ved hvor krævende den bliver og det bliver bare super fedt ræs!"


Foto: Dary Karina

Comentarios


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page