top of page

Endnu en solid dag for Mikkel Haarup


Mikkel Haarup var igen godt kørende i går i Mantova, selvom han håber på at kunne finde lidt bedre linjer på onsdag, end dem han fandt i gårsdagens andet heat. Her er et par ord fra ham, ovenpå næstsidste VM-afdeling for i år.


Mikkel Haarup: "Jeg havde igen en rigtig god kvalifikation, så farten er der helt sikkert, og så fik jeg et rigtig godt jump i første heat, men jeg kunne ikke rigtig få det til at ske i første sving, og så blev jeg skubbet op på banken i andet sving. Derefter måtte jeg kæmpe mig op igennem feltet fra omkring tyvendepladsen og til tiendepladsen, hvor jeg fandt nogle gode linjer og lavede nogle gode overhalinger. Jeg var lidt mere sneaky i de første par sving i andet heat, så jeg kom afsted oppe i top 10, og jeg føler jeg kunne have fået noget mere end en ottendeplads, men jeg havde svært ved at finde linjerne der kunne gøre en forskel i det heat. Jeg prøver at finde bedre linjer til onsdag, så jeg kan slutte sæsonen med et godt resultat, og en top 5."


Foto: Kawasaki

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page