Er et "Danish Masters" vejen frem for DM i motocross?

Hvad skal der til, for at få DM-serien til at udvikle sig? Hvilke ændringer skal der til, for at vi ikke ser halvtomme bomme til slut på sæsonen, for at få lidt pomp og pragt over serien, og for at vi kommer længere ud end bare til det faste publikum, der møder op uanset hvad? MX-Index er blevet bombarderet med det samme spørgsmål fra virkelig mange læsere på det seneste - og det har optaget en del på de sociale medier ligeså - og vi tog det derfor på os, at komme med et forslag til en løsning.

Og vi har et bud på hvad der skal til. Hvis det er det vi kollektivt ønsker. For det er ikke enkelt. Det kommer til at kræve en kæmpe indsats fra rigtig mange mennesker, der i forvejen løber rigtig stærkt - tonsvis af frivillige bruger stort set al deres vågne tid på at holde sporten oppe. Og det kommer til at kræve noget vision. At vi fælles tager en chance. For det absolut vigtigste der skal ændres, handler i høj grad om mentalitet.

Vi skal nemlig til at gentænke hele konceptet omkring DM.

For det første skal serien adskilles fra de øvrige løb i Danmark. Der skal ikke være tvivl om at det her er spydspidsen i dansk motocross. Det ypperste vi har her til lands. Jantelov og smålighed skal vi lægge på hylden - sammen med misforstået regional trods - for den tankegang hæmmer enhver udvikling. I speedway har man gjort Superligaen til en virksomhed for sig. Det skal vi også have gjort DM til, og have tænkt det samme mindset ind i den. Det skal være en helt speciel oplevelse at køre med og være en del af. Ikke bare ses som et andet pokalløb eller en anden regional serie, man kan melde til, hvis man lige gider.

Serien skal gøres til et sted hvor man i høj grad også tænker i engagement af publikum, på promovering, tiltrækningskraft af udenlandske kørere og i det hele taget får tænkt tilgængelighed og show med ind i det hele. Alle datidens hæmmende tankegange skal væk. Så serien kan vokse sig stor. Her kan man med fordel kigge til Tyskland som eksempel. Her har man gjort ADAC MX Masters til en formidabel serie, med bred international appel, der rækker langt ud over dem der alligevel kommer og ser på, når der er ræs. Samtidig har man endda stadig bevaret det vanlige tyske mesterskab, der kører sideløbende, som det DM vi kender herhjemmefra i dag.

(Så i forbindelse med alt det her, kunne man måske også tænke sig at bevare et DM, i en vis udstrækning - det er måske på tide samtidig at gøre op med B-DM som koncept. Man kunne med fordel lade B-DM blive til et DM, for A- og B-licenser. Derefter kunne man så give den nye højere profilerede serie et mere internationalt navn. "Danish Masters", eller lignende, for nu at være virkelig lidt kreative. Så er man ikke i tvivl. Og så sideløbende have et egentlig dansk mesterskab, på noget lavere blus, hvor man for eksempel skal være medlem af en klub i Danmark for at være med. Og her kunne klubberne så have mere frie hænder, til at afvikle det som de nu formår og finder bedst.)

Strukturen i Danish Masters skal ses som en trekant: Klubberne der afholder, kørerne og publikum. Alle skal helst være tilfredse - og enige om tilgangen og ambitionsniveauet, ikke mindst. Der kommer til at være tryk på klubberne der arrangerer, og da faciliteterne kommer til at være i fokus, er det nødvendigt at skære antallet af afdelinger. Vi har set at flere afdelinger ikke er sagen og udvander serien i stedet. Færre afdelinger har også flere fordele. På den måde bliver det nemmere at finansiere det hele, det bliver nemmere at lægge afdelingerne, så flest har mulighed for at deltage, og nemmere at finde arrangører. For takker man ja til en afdeling af den her serie, så køber man samtidig ind på konceptet. Det kan ikke diskuteres, om det er irriterende at der skal sættes op til livestream, at der skal sættes sponsorreklamer op eller at man skal kunne have et presserum. Konceptet er som det er. Klubberne siger ja til det hele, hvis de vil have en afdeling. Det kan lyde hårdt, men det duer ikke at skulle diskutere hvor pølsevognen skal stå, eller om en fotograf nu må få en sandwich, hvis ikke han har den rigtige farve vest på, hvis vi vil have landets øjne på os, og gøre vores mesterskab til noget der klinger stort i sportens verden.

Færre afdelinger gør også, at det bliver nemmere at tiltrække kørere fra vores nabolande. Sverige, Norge, Tyskland. Der bør prioriteres midler til at få de bedste danskere hjem at køre. Haarup, Fredsøe, Bruhn, Kleemann. Matti Jørgensen til en afdeling. Det trækker overskrifter. Følelsen af at vi har de bedste danskere på pletten, kan man ikke komme uden om. Samtidig kan vi også løse problemet med, at vores største talenter er nødt til at søge udenlands for at blive udfordret, og derved ikke stiller op. Hvis vi sørgede for et tilpas højt niveau i vores hjemlige serie, så kunne de udvikle sig lige her i vores egen baghave. Ligesom det helst bør være. Kunne der være præmiepenge til top 40, så nummer 40 kører "gratis" ville også være en god tilføjelse. (Penge fra sponsorater, og ikke fra arrangerende klub, som det er tilfældet i USA.) Der er mange modeller her der kunne give mening. Vi ved ikke hvilken der er den bedste.

Selve løbet skal være ens hver gang. De samme klasser, så man ikke bliver forvirret som publikum. Den her serie skal ikke være skabt for at vise andre klasser frem. Kun for at give det bedst mulige produkt. Det lyder også mere barskt på skrift, end vi mener det. Men der er nødt til at være en rød tråd i det. Det skal være en fest for øjnene, at være tilskuer - i en sport der i forvejen er svær at følge med i. Derfor skal der være smæk for skillingen underholdning og gennemsigtighed hele vejen igennem, så folk der kommer forbi første gang, også får lyst til at komme næste gang.

Mediebilledet skal have fuldt fokus. Det skal være en serie der er nem at følge med i - og skrive om, ikke mindst. Der er en grund til, at de internationale motocross-medier skriver om svensk mesterskab, og ikke om det danske. Der skal være resultater at finde for alle internationale sider med det samme, billeder af høj kvalitet frigivet hurtigt - ikke genbrug af dem fra 2019 - lad os få Caroline Joelsson tilbage for at tage nogle nye - og selvfølgelig livestream af det hele - der kunne sælges ind til danske medier også. Igen kan vi skæve til ADAC MX Masters, der har sat et formidabelt stream sammen, med relativt beskedne virkemidler. Vi skal have smidt skræmmebilledet fra livestream-forsøget med DR - som i det store hele smed os under bussen dengang og ødelagde mere end de gavnede - ud ad vinduet, selvom nogen fejlagtigt stadig går og husker det hele som værende en total fiasko. Mentaliteten skal ændres voldsomt her. Det er simpelthen en falliterklæring at der kan være DM-afdelinger uden en eneste fotograf til stede. Hele facaden udadtil skal være professionel, opdateret og favne alle og enhver.

Vi siger ikke, at det her er kilden til den evige lykke. Vi vurderer bare, at det her er hvad der skal til, for at vi kan komme længere ud, for at vi som sport kan nå flere mennesker, og indtage den retmæssige plads i danskernes hjerter. Det kan sagtens være det er urealistisk. At det er for stor en opgave. For stor en ændring. At det er uladsiggørligt at forlange endnu mere af de frivillige kræfter, der gør så meget for os alle sammen. For der kommer også til at skulle penge på bordet, for at det her nogensinde kan komme på tale. Så er det sådan. Det her skal ikke ses som os der siger: "Vi VIL have det bliver sådan her!" Det her skal ses som et bud - til alle jer der har spurgt - på, hvad man kan gøre for at få sporten til at vokse. I en verden der hele tiden ændrer sig, bliver vi nødt til at følge med, og måske smide "vi gør bare som vi plejer"-mentaliteten over skulderen. Ellers skal vi i hvert fald ikke blive mugne, når de snakker mere om speedway i nyhederne.