top of page

Factory Fantic bekræfter endeligt line-up til 2023!


Fantic er gået all-in på motocross, og godt hjulpet på vej af forbindelsen til Yamaha og retten til at bruge de blå cykler som base, har fabriks-Fantic de seneste sæsoner markeret sig særdeles positivt. Og det har man tænkt sig at blive ved med. I hvert fald hvis man skal tro på det line-up som fabriksteamet stiller med i 2023.


Her bekræfter man nemlig at man har skrevet under med Tom Guyon, der skal køre for teamet i MX2-klassen til VM. Guyon husker vi positivt fra i år, især fra St. Jean d'Angely, hvor han kæmpede med om placeringerne i top 3.


Samtidig opruster man i EMX250, hvor Håkon Østerhagen vender tilbage, og Europemesteren i 125cc og hans teamkammerat fra i år, Alexis Fueri rykkes op fra EMX125, så der altså stilles med tre kørere i EMX250.


Det betyder at man samtidig skal have nyt blod ind i EMX125-klassen, og det har man så fået. Spanske Elias Escandell kommer til, efter at have vist sig flot ved flere lejligheder i 2022, og så hiver man også tyske Maximillian Werner ind. Det sidste måske et sats, men det skal blive spændende at se om Werner kan vokse med opgaven.


Til slut har man også valgt at gøre noget som meget får har gjort før! Nemlig at sørge for en fabrikskører i VM for kvinder! Her får Cas Valk nemlig selskab af sin søster i 2023, når Lynn Valk skifter sin Yamaha ud med en Fantic. Valk sluttede årets VM for kvinder som nummer 2.


Foto: Fantic

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page