- Fik det bedste ud af det

Mathias Tang har fået rigtig godt med fart på, efter skiftet til Fantic, og til det internationale supercross i Goes her i weekenden, var endnu flere fine takter at spore. Det lover godt for Herning Supercross, der nu er under to uger væk!
Mathias Tang: "Alt i alt var det en rigtig god weekend i Goes, men også med en del fejl og styrt, grundet en meget sporet og blød bane. Men jeg fik det bedste ud af det og jeg synes jeg hev nogle rigtig gode præstationer når det virkelig gjaldt. Jeg sluttede som 6’er samlet i SX1-klassen - som godt kunne have været bedre. Men til gengæld sluttede jeg som 6’er i Americano Race, og som 8’er i superfinalen med 5. hurtigste tid, hvor de hurtigste fra hver klasse var slået sammen. Oooooog så skal det da også næsten lige nævnes, at jeg tog en holeshot foran Charles Lefrancois og Cedric Soubeyras. Vi ses i Herning!"