Flot dansk dag i WMX - Endnu en fejlet støjkontrol til Haarup
Danskernes første dag i tyrkiske Afyonkarahisar blev en noget blandet affære, hvor især Sara Andersen dog strålede.
MX2
Vi starter hos Mikkel Haarup, der igen, igen blev offer for en fejlet støjkontrol. Mikkel havde det svært på banen i Tyrkiet fra morgenstunden, og kvalede' som nummer 16 til bommen i kvalheatet. Her arbejdede han sig dog stille ind i tingene, og kørte over målstregen som nummer 12, egentlig med omgangstider der var til lidt mere. Et fint udgangspunkt. Derefter fik han dog så igen støjkontrollen at føle, da han fejlede den igen, og blev rykket fem placeringer ned. Super ærgerligt, på en bane hvor starten er super vigtig. Sejren gik til Tom Vialle, der viste sig for stærk for Jago Geerts. 2 point er der mellem de to i tabellen, og i morgen bliver et gigantisk drama. Det kommer til at eksplodere!
Resultat, kvalheat, Tyrkiet:
1. Tom Vialle - KTM
2. Jago Geerts - Yamaha
3. Thibault Benistant - Yamaha
4. Kay de Wolf - Husqvarna
5. Roan van de Moosdijk - Husqvarna
6. Liam Everts - KTM
7. Jan Pancar - KTM
8. Andrea Adamo - Gasgas
9. Simon Längenfelder - Gasgas
10. Kevin Horgmo - Kawasaki
MXGP
I den store klasse handlede det hele om Mitch Evans og Maxime Renaux - og især de fejl Renaux lavede undervejs. Franskmanden var nemlig lidt hurtigere end de andre, men et par fejl tillod Evans at blande sig om sejren, selvom det dog var Renaux der tog den til sidst. Jeremy Seewer bragte den hjem på tredjepladsen.
Resultat, kvalheat, Tyrkiet:
1. Maxime Renaux - Yamaha
2. Mitch Evans - Honda
3. Jeremy Seewer - Yamaha
4. Ruben Fernandez - Honda
5. Tim Gajser - Honda
6. Glenn Coldenhoff - Yamaha
7. Valentin Guillod - Yamaha
8. Romain Febvre - Kawasaki
9. Pauls Jonass - Husqvarna
10. Calvin Vlaanderen - Yamaha
WMX
Sara Andersen har før leveret flotte resultater på banen i Afyon, og det gjorde hun igen i dag, igennem hele dagen. I dagens enlige heat tog hun så fjerdepladsen, efter at det tidligt faktisk så ud til at hun havde mere fart på end Lynn Valk på tredjepladsen. Malou Jakobsen kæmpede igen med at komme i gang, og kender vi hende ret, så ærgrer hun sig over hvordan dagen udfoldede sig. Hun kvalede' som nummer 18, og kom derfor ikke godt fra start. Det betød at danskeren måtte køre sig op igennem feltet. Det gjorde hun så også godt, til en 11. plads, der måske kunne være blevet til mere, med en bedre start. Det er stadig Nancy van de Ven der fører VM, men hun må vente til i morgen, med at lade sig hylde som en mester, hvis alt går som det skal. Mesterskabet er dog stadig åbent.
Jose Butron vandt dagens EMXOpen heat, og blev kåret som mester.
Husk at VM-heatene starter klokken 12 i morgen på discovery+!
Alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx
Foto: Kawasaki