- Gik jo fantastisk!
MX2-klassen i Hanherred, til første afdeling af DM i søndags, endte som et brag af et drama, og da røgen havde lagt sig, så var det med en stærkt og klogt kørende Nicklas Haagensen som vinder. Det betød også at Nicklas kunne nyde følelsen af at være i spidsen af DM - noget som han aldrig har prøvet før. Vi fik derfor en snak med ham om hvordan dagen forløb, og så ville vi selvfølgelig også gerne lige høre, om tankerne i forhold til et potentielt mesterskab og om det ændrer noget i forhold til resten af sæsonen, at være i spidsen. Her er hvad han svarede.
Nicklas Haagensen: "Dagen i Fjerritslev gik jo fantastisk! Jeg startede godt ud med at sætte den hurtigste tid i kvalen. I første heat var jeg ikke så godt med fra start. Jeg var omkring en 8-9 stykker, men jeg får kørt mig op på en fjerdeplads og bliver der. I andet heat er jeg lidt bedre med fra start, og jeg overhaler hurtigt dem oppe foran og får kørt mig i front. Lidt efter kommer Mike desværre forbi mig, men efter en 1-2 omgange, går hans crosser desværre i stykker og jeg kan derfor køre forbi ham igen. Herefter prøver jeg bare finde et godt flow og køre mit eget løb, og jeg ender så som nummer 1! En virkelig dejlig og fed fornemmelse at stå med. efter sådan en dejlig dag. Både fordi jeg vandt samlet på dagen og fordi jeg fører det danske mesterskab, hvilket jeg aldrig har prøvet før, så det selvfølgelig noget specielt. Jeg håber på at jeg kan fortsætte hvor jeg slap herfra, men der er selvfølgelig mange afdelinger endnu, så det er med at holde den på hjulene og ikke lave fejl. At vinde DM vil selvfølgelig være mega nice! Selvom jeg nok vil mene det er lidt for tidligt at snakke om hvem der bliver mester, men jeg tror selvfølgelig på mig selv og tror da på at det godt kan lade sig gøre!"
Comments