top of page

- Gjorde det på ingen måde nemt for mig selv

Lucas Bruhn lagde solidt ud, da ADAC MX Masters blev sparket i gang i den forgangne weekend, hvor danskeren indkasserede point i alle tre heat i Youngster-klassen. Fokus ligger igen på det tyske i år, og vi fik et par ord fra ham om weekenden i Fürstlich Drehna.


Lucas Bruhn: "Alt i alt en god og solid weekend til ADAC MX Masters i Fürstlich Drehna. Allerede i warm-up om lørdagen følte jeg mig hurtig, med en tid som 5'er - 0,6 sekunder fra den hurtigste i min gruppe. Jeg fik derefter kørt en god kvalomgang, som nummer 6 i min gruppe, hvilket betød at jeg kunne trække til bom som nummer 12. Virkelig vigtigt for at ku få en god plads ved bommen. Fik jeg så udnyttet det? Ikke rigtig ... Jeg synes i hvert fald ikke resultaterne, gør kørslen retfærdig. Men jeg ender som 14-16-17 i det tre heat, og så som en samlet nummer 17. Dårlige starter holdt mig tilbage i 1. og 2. heat, og et styrt tidligt i 3. heat hjalp heller ikke på projektet. Så jeg gjorde det på ingen måde nemt for mig selv, men udover det, var omgangstiderne og fysikken god igennem alle heat! Ærgerligt det ikke lykkedes at få de sidste ting på plads, for så kunne det være blevet rigtig sjovt resultatmæssigt."


Næste opgave for Lucas, bliver anden afdeling af ADAC MX Masters i den kommende weekend i Dreetz.


Foto: Steffen Schollbach / Pixel-cross.com

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page