Glen Meier hurtig og uheldig i Lierop!
Samarbejdet med Powered by Young Motion, og hele det nye setup omkring Glen Meier i 2022, ser ud til at bære frugt. Uheld prægede danskerens VM-premiere i Mantova, men ved de sidste par weekenders race i Holland, har Glen vist, at han er helt i toppen af den europæiske elite - selvom der dog også har været grus i maskineriet. Vi fik en beretning fra hans dag til ONK i Lierop i den netop forgangne weekend!
Glen Meier: "Jeg var tredje hurtigst i tidskvalen. I første heat kommer jeg af sted som 5'er, og jeg får hurtigt kørt mig op som 2'er på første omgang. Jeg kører med 1'eren de første omgange og får lavet et stort hul til dem bagved. Men på 3. omgang rammer jeg et hul forkert, mens jeg selv står forkert på cyklen og jeg får sædet hårdt i r****. Et slag der går hårdt udover min lænd. Det døjer jeg med resten af heatet og kommer i mål som nummer 6. Jeg vælger derfor også ikke at køre andet heat. Virkelig træls, nu når farten var der til podie. Så nu står den bare på noget behandling og så håber jeg at være tilbage på cyklen i weekenden!"
Foto: Niels Ooms MXphoto