Haagensen føler sig klar


Nicklas Haagensen havde ikke den sæson han havde håbet på i 2020, men han afsluttede den korte DM-sæson med en heatsejr på Mors, og beviste at han stadig er en af dem man absolut skal regne med. I år får han og de andre forhåbentligt en del flere heat at afgøre tingene imellem sig, og vi tog derfor lige en hurtig snak med ham, for at høre hvordan det er gået med at blive klar, og om hvad han håber sæsonen kommer til at bringe. Her er hvad han svarede.


Nicklas Haagensen: "Min offseason har været fin nok. Jeg har fået trænet det jeg kunne på cyklen, og så også det jeg kunne ved siden af. Dog har det været lidt svært i de her tider med Corona, hvor det hele bare bliver lidt mere besværligt. Det er mærkelige tider, det må man sige. Men derudover så føler jeg mig klar. Jeg håber at 2021-sæsonen bliver god. At vi får en mere stabil sæson, ville virkelig være godt, og så kan man altid arbejde derfra, og se hvad tiden bringer i det lange løb. Jeg håber på, og vil gerne, ligge i top 5 igen i år, da jeg virkelig føler jeg har farten til at ligge i toppen. Nu skal vi jo starte på Hanherred og det er jeg fint tilfreds med. Mega fed bane, med store hop og et fint underlag, så det er helt perfekt!"


Foto: Per Thorbjørn Schjødt / www.pers-photo.com

Untitled-1.png
fxr.jpg
Facebook Nyheder

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.