top of page

Haarup med godt udgangspunkt i Maggiora


Mikkel Haarup viste igen at han virkelig har fået styr på sine kvaltider i dag i Maggiora, da han jordede alle andre i tidskvalen til bommen i kvalheatet, selvom starten i selvsamme kvalheat endte med at glippe. Alligevel sluttede danskeren med et godt udgangspunkt.


MX2

Selvom han kørte til bommen først, så blev Mikkel nemlig lukket på vej ned ad starten, og stod en anelse på tværs i første sving, så han "kun" kom afsted som en 6-7'er, og måtte knokle sig vej frem, da de forreste nåede at stikke af. Han nåede op som nummer 5, og lod til at tænke over at holde hovedet koldt, så kvalheatet ikke skulle ende som i Letland. Det var klogt og modent, og gav et stærkt udgangspunkt til morgendagens heat. Sejren tog Tom Vialle sig af, foran Jago Geerts og Kevin Horgmo. Bastian Bøgh Damm skulle også have været med, men desværre er Bastian blevet ramt af corona. Vi håber han er klar i Riola Sardo i næste weekend!


Resultat, kvalheat, Italien:

1. Tom Vialle - KTM

2. Jago Geerts - Yamaha

3. Kevin Horgmo - Kawasaki

4. Thibault Benistant - Yamaha

5. Mikkel Haarup - Kawasaki

6. Mattia Guadagnini - Gasgas

7. Andrea Adamo - Gasgas

8. Isak Gifting - KTM

9. Jan Pancar - KTM

10. Simon Längenfelder - Gasgas


MXGP

Kvalheatet i den store klasse endte som en spændende affære, da Maxime Renaux formåede at holde en stærkt kørende Tim Gajser bag sig, og tage årets anden kvalheat-sejr. Kan han gøre det efter i morgen? Det bliver spændende at se. Jeremy Seewer tog tredjepladsen, foran Ruben Fernandez og Pauls Jonass.


Resultat, kvalheat, Italien:

1. Maxime Renaux - Yamaha

2. Tim Gajser - Honda

3. Jeremy Seewer - Yamaha

4. Ruben Fernandez - Honda

5. Pauls Jonass - Husqvarna

6. Glenn Coldenhoff - Yamaha

7. Calvin Vlaanderen - Yamaha

8. Jeremy van Horebeek - Beta

9. Alberto Forato - Gasgas

10. Christophe Charlier - Yamaha


Husk at VM-heatene starter klokken 13 i morgen på discovery+!


EMX250

Der var også to danskere til start i EMX250-klassen, og her sluttede Victor Kleemann dagens enlige heat bedst, ved at køre en placering som nummer 23 hjem. Lillebror William Kleemann sluttede heatet som nummer 26. De får begge en chance igen i morgen. Sejren tog norske Cornelius Tøndel sig af.


Find alle dagens resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Kawasaki

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page