- Hvis jeg har det fedt, så bliver det godt
- Mikkel591
- 22. mar. 2023
- 1 min læsning

Rasmus Pedersen er til i år skiftet til Yamaha og til Filten Racing, og han er officielt i gang på den blå maskine - der tilmed dufter dejligt at røg. Vi har lige snakket med Rasmus om valget om at køre på en 2-takter, hvad sæsonen kommer til at byde på, og hvordan han håber det kommer til at gå.
Rasmus Pedersen: "Indtil videre synes jeg bare det er rigtig fedt at køre på den blå cykel. Det har helt sikkert været noget nyt for mig, men jo flere timer jeg får på cyklen, jo bedre går det faktisk. Beslutningen om at køre 2-takt, kom egentlig efter jeg prøvede Mathias' [Jørgensen], og den var bare enormt sjov at køre på. Den er også svær at køre på, men selvom jeg nok lige nu mangler en smule følelse med den, så er jeg sikker på at det bliver en rigtig god og fed kombination med mig på sådan en. Jeg har ikke som sådan et konkret mål, de er lidt mere flydende, kan man sige. Målet er at køre som mig selv og som jeg ved jeg er i stand til. Jeg blev mere og mere mig selv sidste år. Så hvis jeg bare har det fedt, bliver det godt. Og så vi da selvfølgelig efter at starte hvor vi slap sidste år - på toppen af boksen!"