top of page

Ikke danskernes dag i Spanien

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 6. maj 2023
  • 2 min læsning

Danskerne havde ikke heldet med sig på førstedagen til det spanske GP, hvor der over hele linjen var rigeligt med drama. Heldigvis har de mulighed for at vende det hele rundt i morgen.


MX2

Mikkel Haarup kørte en god tidskval' og viste også fine takter i kvalheatet i dag. Alligevel endte det ærgerligt for danskeren, der ellers så ud til at have god fart på banen i Arroyomolinos. Han blev lukket i starten, og måtte køre sig op - og han lignede en der var på vej mod top 10, men desværre satte en fejl en stopper for det. Mikkel kører til bommen som nummer 18 i morgen. William Kleemann kører ind som nummer 24. Sejren tog Jago Geerts sig af, i suveræn stil.


Resultat, kvalheat, GP Spanien:

1. Jago Geerts - Yamaha

2. Lucas Coenen - Husqvarna

3. Simon Längenfelder - Gasgas

4. Kay de Wolf - Husqvarna

5. Andrea Adamo - KTM

6. Thibault Benistant - Yamaha

7. Roan van de Moosdijk - Husqvarna

8. Kevin Horgmo - Kawasaki

9. Jan Pancar - KTM

10. Liam Evert - KTM


MXGP

Dramaet kunne næsten ikke blive større end det var i MXGP-klassens kvalheat. Et voldsomt startstyrt efterlod Romain Febvre på jorden, så der måtte flages med rødt flag, og dømmes omstart. Febvre har ifølge ubekræftede kilder pådraget sig en hjernerystelse, så det er yderst tvivlsom om han kører i morgen. Efter omstarten måtte også Maxime Renaux trække sig halvvejs, formentlig med en brækket fod. Ikke gode nyheder, for hverken kørerne eller os der ser på. Sejren tog Jorge Prado sig af, men Jeffrey Herlings fulgte ham helt til dørs. Det boder på noget spændende ræs i morgen.


Resultat, kvalheat, GP Spanien:

1. Jorge Prado - Gasgas

2. Jeffrey Herlings - KTM

3. Jeremy Seewer - Yamaha

4. Mattia Guadagnini - Gasgas

5. Alberto Forato - KTM

6. Glenn Coldenhoff - Yamaha

7. Ruben Fernandez - Honda

8. Benoit Paturel - Yamaha

9. Calvin Vlaanderen - Yamaha

10. Valentin Guillod - Honda


WMX

Sara Andersen kørte til bommen som nummer 9 i dagens enlige heat for kvinderne. Sara var desværre alene på bommen, da Malou Jakobsen plejer en brækket skulder. Heatet blev dog ikke helt som Sara havde håbet, da hun allerede røg i problemer på første omgang, og måtte køre sig op igennem feltet. Flere problemer fulgte, men alligevel formåede danskeren at køre en heroisk niendeplads hjem til slut. Hun har heldigvis et heat igen i morgen. Sejren tog Courtney Duncan sig af.


EMX250

Kampen om sejren i EMX250-klassens enlige heat i dag, blev en affære mellem Marc Antoine Rossi og Andrea Bonacorsi. Rossi så ud til at være hurtigst, men et styrt på sidste omgang, forærede Bonacorsi endnu en heatsejr til sin røde nummerplade.


Du kan finde alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: WZ Racing / Sevenonpictures

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page