top of page

Jonas Stub rykkede op med stil


En af dem der virkelig strålede i den korte sæson vi nåede at få herhjemme, var unge Jonas Stub, der rykkede op på maxi-cyklen til i år, og endte med at tage sølvet i 125 DM for Kaduuz Racing, efter to afdelinger. Vi fik derfor et par ord med den unge sjællænder, der ærgrer sig over at finalen på hjemmebanen blev aflyst, men som alligevel er tilfreds med sin første sæson på stor maskine.


Jonas Stub: "Jeg synes året er gået godt. Det har været en meget kort sæson, men den har været god. Jeg ville dog ønske der havde været lidt flere løb. Jeg synes at DM i 125, er gået over al min forventning. Inden året startede, satte jeg mig det mål, at jeg bare skulle have et lærerigt år og at jeg ville gå efter en top 10. Men jeg må sige at det endte med at gå over al forventning, for jeg sluttede som 2’er - kun 7 point efter 1'eren. Det er jeg mega tilfreds med. Det var bare lidt ærgerligt at de aflyste det sidste A-DM, som skulle have været kørt i søndags på min hjemmebane i Næstved, for der var jeg virkelig opsat på at tage kampen op og måske hive DM-guldet hjem. Men sådan er det jo bare. Jeg tager det med oprejst pande og ser frem mod 2021. I 2021 skal jeg køre 125cc ligesom i år. Der håber jeg at kunne komme til at køre noget internationalt og så håber jeg at det mindst går lige så godt til DM næste år, som det har gjort i år. Jeg håber samtidig at vi får en mere normal sæson til næste år, for det har været noget af en underlig og kort sæson i år."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page