Kasper Dehnhardt med flotte takter i Tyskland
I weekenden var Kasper Dehnhardt og hans Fantic XXF250 taget til tyske Dreetz, for at køre første afdeling af ADAC MX Masters. Kaspers første internationale løb. Ambitionen lød på at kvalificere sig, men til slut var han ikke langt fra point! Han fortæller selv lidt nærmere her! Kasper Dehnhardt: "1. afdeling af ADAC MX Masters var en lærerig omgang. Det var mit første internationale løb, så målet var faktisk bare at kvale ind. Det lykkedes, så det var en god start! De to første heat var dog ikke noget at prale af. Jeg fik taget et par jordprøver i begge heat og havde lidt problemer, hvilket ledte til to 34. pladser. 3. heat var dog en del bedre. Selvom jeg havde et startstyrt, formåede jeg at køre mig op fra en sidsteplads til en 22. plads, hvilket jeg var fint tilfreds med, forholdene taget i betragtning. Alt i alt var det en fed og meget lærerig oplevelse, og jeg glæder mig til næste gang, Dog vil målet muligvis være lidt mere end bare at kvale ind næste gang!" Foto: Klaus Rasmussen