top of page
Søg

Kevin Horgmo klar til revanche i VM!

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 11. feb. 2022
  • 2 min læsning

Norske Kevin Horgmo kørte et flot sæson i EMX250-klassen sidste år, hvor han kæmpede med om guldet til det sidste, og det kastede en kontrakt med F&H Kawasaki af sig - og endnu et stint i VM! Kevin gjorde sit første favntag med VM MX2-klassen allerede i 2020, men denne gang mener han, at han er noget bedre klædt på. Vi fik en snak med ham om den kommende VM-sæson, processen om at komme til F&H, og om hvordan Kawasakien er anderledes end de østrigske cykler!


Kevin Horgmo: "Hvordan aftalen kom i stand? Jeg havde igennem 2021 snakket med Marc [De Reuver] om en mulighed for at køre for F&H, men det begyndte først at blive seriøst omkring GP'erne i Trentino og Mantova. Derfra gik det vældig hurtigt, og kun en uge efter sidste løb, var jeg allerede på Kawasakien. For at blive klar har vi været fire uger på Sardinien og i Sydfrankrig, og det er gået rigtig godt med kørsel og træning. Kawasakien er lidt anderledes end hvad jeg vandt til fra de østrigske cykler, men jeg har tilpasset mig hurtigt, og jeg synes den passer mig rigtig godt. Den største forskel på mine tidligere cykler og Kawasakien, er at den er mere præcis og komfortabel.


Min ambition i år er vel at få jævnt gode resultater, med enkelte resultater helt i top, og så at holde mig skadesfri igennem hele sæsonen. Jeg føler mig mere klar nu, end sidst jeg gik ind til en VM-sæson. Sidste gang vidste jeg ikke helt hvad jeg gik ind til, og jeg havde ikke det rigtige team omkring mig. Nu har jeg alle brikkerne på plads som jeg har manglet, og jeg er absolut bedre rustet og klar.


På lang sigt er målet at fortsætte med at leve af motocross, og at nå mit fulde potentiale. Er det så med en VM-titel? Måske, det ved man ikke, men jeg arbejder hårdt, for at gøre det så godt som jeg overhovedet kan!"


Foto: MXJuly

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page