top of page

- Kunne mærke jeg havde mere i mig

Malou Jakobsen har haft en forrygende sæson i VM, hvor hun virkelig har manifesteret sig som en fast del af top 10 - mens alle frustrationerne er kommet til svensk mesterskab. Og da danskeren har misset heat i Sverige, fordi hun har prioriteret VM, så har der ikke været plads til fejl. I den forgangne weekend var Malou en tur i Finspång, hvor hun kørte sig varm, og sluttede flot af søndag med en andenplads i heatet og en tredjeplads på podiet. Lige det skud selvtillid der skulle til, inden VM-finalen i den kommende weekend.


Malou Jakobsen: "I weekenden var jeg en tur i Sverige igen ... Og jeg synes godt nok det svenske mesterskab har været en udfordring for mig i år. Der har på ingen måde været plads til alle de fejl jeg jeg har lavet i den her sæson, når jeg ikke har kunnet deltage i alle afdelinger på grund af deltagelse i VM. Og weekenden startede da heller ikke ud som jeg håbede. Lørdag var en dag fyldt med frustrationer og jeg var udfordret med banen, men jeg kunne mærke jeg havde mere i mig, så søndag fik jeg langt om længe styr på min kørsel og blev 2’er. Og hvor var det en fantastisk følelse at kunne gå på podiet samlet som nummer 3 på weekenden. Søndagens løb gav mig et ordentlig løft på selvtillidskontoen igen. Pt er jeg 4'er samlet i det svenske mesterskab og med én afdeling tilbage, så krydser jeg alt for en god slutspurt.

Nu er kufferten pakket. Næste stop er VM i Tyrkiet i denne weekend og der vil jeg gøre alt for at afslutte VM-sæsonen med mit bedste samlede resultat nogensinde. Jeg er så glad for den store støtte omkring mig, også når tingene er svære. Taknemmelig for at mine sponsorer gør det muligt for mig at udleve min drøm. Jeg flyver afsted med en ordentlig portion selvtillid og spænding i maven."

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page