Line Dam tilbage på EM-podiet
- Mikkel591
- 1. apr. 2024
- 1 min læsning

Line Dam ville egentlig bare gerne køre den EM-afdeling i Valkenswaard, så da den første var i Danmark, meldte hun sig også til den. Det kastede en tredjeplads af sig i Svebølle, inden netop afdelingen i Valkenswaard om to uger. Her fortæller Line selv lidt om sin weekend på Vestsjælland.
Line Dam: "Puha for en weekend! Lørdag morgen endte jeg faktisk med at være hurtigst i warm up og efterfølgende med at vinde kvalheatet, hvilket var virkelig overraskende. Søndag bød så på de to heat på en meget krævende bane. I første heat får jeg, for at sige det lige ud, en l****start … Efterfølgende væltede jeg på første omgang og måtte bruge en masse kræfter på at køre mig op igennem feltet. Jeg slutter som nummer 3, men på grund af en straf til en anden kører blev jeg nummer 2. I andet heat fik jeg en bedre start, men hold nu op banen var led. Jeg væltede to gange og var bare helt brugt. Det blev til en 4. plads og samlet nummer 3, hvilket jeg er super glad for! Tusind tak til alle mine sponsorer og alle der kom for at heppe på mig, det betyder meget!"
Om hvorvidt det "kun" bliver til to afdelinger af EM, selv hvis Line skulle ende med at vinde i Valkenswaard, er det ikke lykkedes MX-Index - trods snedig spørgeteknik - at få et klart svar på ...