Lucas Søndergaard misser DM i Hjørring og Herning
- 6. maj
- 1 min læsning

Desværre bliver anden afdeling af DM i Hjørring og tredje afdeling i Herning uden Lucas Søndergaard, der har pådraget sig en håndskade der kommer til at at holde ham ude noget tid. Han fortæller selv lidt mere om den ærgerlige situation her, hvor han også forklarer at det kunne være gået langt værre end det gjorde.
Lucas Søndergaard: "Jeg skulle egentlig bare træne op til A-DM i Hjørring. Så derfor valgte vi at køre til Grindsted, da det er en af de bedste steder at træne sandhuller. Men som cross nu er, styrter man jo engang imellem - nogen styrt værre end andre. Til mit uheld high sider jeg ned ad en af langsiderne og flyver lige på hovedet ind i en masse træer. Hvorefter jeg så får hjælp til at komme op at stå, og så bliver det helt lyst for øjnene. Så der bliver ringet efter en ambulance fra Esbjerg Sygehus. De får mig scannet for en masse og finder ud af jeg har brækket lillefingeren, hånden, håndleddet, og så har jeg fået et blåt mærke på lungen, så jeg skal overnatte på sygehuset. Tak til Mads Fredsøe, som hjalp mig og var med mig den dag. Nu skal jeg have gips på i 6 uger og til check om 1 uge. Så jeg misser desværre A-DM i Hjørring og Uhre ..."






