- Målet er top 10
Nicolai Skovbjerg er kommet sig over den indledende glæde og overraskelse over at have vundet Yamahas bLU cRU Masterclass, og forberedelserne til 2023 er i fuld gang. Danskeren har fået styr på kalenderen og fået gang i samarbejdet med det italienske JK Racing. Vi fik en status fra ham.
Nicolai Skovbjerg: "De virker super flinke dernede ved JK Racing, men cyklerne er desværre forsinkede, så vi har kørt på vores egne cykler indtil nu.
Jeg blev meget overrasket da jeg fandt ud af at jeg havde vundet Yamahas Masterclass. Vi var til en teamfest ved mit nuværende team Wozniak MX Racing Team, hvor de så havde en plade til mig, hvor der stod at jeg var årets Masterclass-vinder. Det var Ikke lige der jeg troede jeg ville få det at vide.
Næste år er målet at slutte i top 10 til EMX125 og forhåbentligt også lidt bedre. Men top 10 er et godt udgangspunkt for mig føler jeg. Det samme gælder ADAC MX Masters. Herhjemme er målet at blive dansk mester igen, som jeg også blev i år.
Planen er at jeg skal køre de 2 første italienske afdelinger og fuld EMX125 for JK Racing, og så skal jeg køre ADAC MX Masters og de danske B-dm’er for Wozniak MX Racing Team.
Til slut vil jeg gerne sige en stor tak til alle der hjælper mig."
Comments