Månedens tip! - Mathias Gryning
MX-Index er selvfølgelig i forvejen din børs for motocrossnyheder og røverhistorier, men vi vil gerne hjælpe i alle aspekter af verdens bedste sport. Derfor har vi givet pennen til MX-Index' nyeste skribent, Mathias Gryning og hans Motoconcept334 træningskoncept, for at bringe lidt tips og tricks til alle håbefulde og gasgale crosshoveder derude. Mathias kommer hver måned med et par tips til hvordan du forbedrer dig på cyklen, og ting du kan træne, når du er ude på banen.
I denne måned snakker vi om at dreje i spor!
Mathias Gryning: "Har du også svært ved at dreje i spor? Her er tre hurtige tips til hvordan du bliver bedre til det!
1. Læn dig ind i svinget.
Din overkrop har stor betydning for hvor godt et sving du får. Læn dig derfor med svinget, så du undgår at få overbalance og dreje op ad sporet.
2. Undgå at sætte benet i jorden. Hver gang dit ben rammer jorden, vil du miste balancen og højest sandsynligt dreje op ad sporet.
3. Slip bagbremsen.
Af samme årsag som tip nr. 1 og 2, vil du når du træder på bagbremsen, få cyklen til at rejse sig op og derved dreje op ad sporet, i stedet for at følge med sporet."