Mads Fredsøe overraskede sig selv i Lommel!

Mads Fredsøe gik til sidste weekends EMX125 i Lommel uden de store forventninger, da han som hovedregel ser sig selv som hårdbanekører. Det skulle dog vise sig, at Lommels sand og den dygtige fynbo, var en usvigelig god cocktail. Vi fik en status fra ham ovenpå weekenden.
Mads Fredsøe: "Jeg hav en mega fed weekend til EM i 125cc i Lommel her i weekenden. Weekenden startede med at jeg kvaler' som nummer 6 i min gruppe, hvilket jeg var super tilfreds med. I første heat får jeg en start som nummer 3, men jeg falder tilbage på en 5. plads efter et par sving. Derfra kører jeg nogle fede fights hele heatet, men jeg ender med at falde tilbage på en 9. plads. I andet heat tager jeg holeshot. Jeg falder tilbage på en 3. plads og kæmper om 3/4/5. pladsen hele heatet. Jeg har nogle skulderproblemer, så da der var 2 omgange tilbage låste den sig - gik halvt af led - så der gik et par sekunder med at komme igang igen. Men jeg kæmpede mig igennem de 2 sidste omgange og sluttede som 6'er. Jeg blev samlet 6'er, á point med 5. pladsen, hvilket jeg er mega tilfreds med. Jeg gik ind til weekenden uden de helt store forventninger, da jeg ikke synes jeg er den bedste sandkører. Så jeg havde slet ikke set, at jeg ville lave det bedste resultat til EM indtil videre, så det kan jeg ikke være andet end tilfreds med. Nu ser jeg frem til de 2 næste weekender, hvor jeg skal køre ADAC MX Masters i Gaildorf og weekenden efter EM i Uddevalla."
Foto: Infront Moto Racing 2022 @ M. Zanzani