top of page

Mageløse Mikkel og gode EM-danskere!


Førstedagen til VM i svenske Uddevalla gav de mange danske fans noget at juble for, da danskerne markerede sig flot, og Mikkel Haarup samtidig toppede dagen af med at vise, at han helt bestemt er i spil til podiet i morgen! Det potentielt første danske podie i Uddevalla, siden 2004!


MX2

Mikkel Haarup lavede nemlig en god start i kvalheatet i dag, og på selvom en fejl sendte ham tilbage til ottendepladsen på første omgang, så tog danskeren bare fat - båret godt på vej af de mange danskere der heppede på ham rundt på banen, og som han også takkede i Kawasakis officielle skrivelse. Han nåede op som nummer fire til slut, med heatets hurtigste omgang undervejs, så det lover godt for i morgen! Sejren tog Jago Geerts sig af, mens Tom Vialle først til sidst kom forbi Jan Pancar og kunne tage andenpladsen, foran Simon Längenfelder og Haarup.


Resultat, kvalheat, GP Sverige:

1. Jago Geerts - Yamaha

2. Tom Vialle - KTM

3. Simon Längenfelder - Gasgas

4. Mikkel Haarup - Kawasaki

5. Jan Pancar - KTM

6. Kevin Horgmo - Kawasaki

7. Roan van de Moosdijk - Husqvarna

8. Andrea Adamo - Gasgas

9. Thibault Benistant - Yamaha

10. Liam Everts - KTM


MXGP

I den store klasse stod der Honda på det hele. For Mitch Evans kører for et sæde næste år, og australieren så ud til at befinde sig godt i Uddevalla, da han tog sin første heatsejr i MXGP-klassen. Tim Gajser tog andenpladsen efter sin teamkammerat, mens Calvin Vlaanderen viste god form på det hårde underlag. Romain Febvre tog sig af fjerdepladsen, for næsen af Jorge Prado.


Resultat, kvalheat, GP Sverige:

1. Mitch Evans - Honda

2. Tim Gajser - Honda

3. Calvin Vlaanderen - Yamaha

4. Romain Febvre - Kawasaki

5. Jorge Prado - Gasgas

6. Jeremy Seewer - Yamaha

7. Glenn Coldenhoff - Yamaha

8. Maxime Renaux - Yamaha

9. Valentin Guillod - Yamaha

10. Ruben Fernandez - Honda


Der var dog også danskere til start i EM-klasserne, og i EMX250, kørte Magnus Smith et bragende flot første heat! Danskeren tog ottendepladsen, og det lignede et øjeblik at det skulle blive til mere, men lige efter en håndskade, ser det virkelig lovende ud for Magnus! Samtidig så det også ud til at Victor Kleemann skulle have point med, men en fejl til sidst, kostede desværre.


I EMX125 var det Mads Fredsøe der var bedste dansker. En tredjeplads fra start, blev vekslet til en sjetteplads over stregen, og Mads er fuldt i spil til den samlede top 5 i morgen! Nicolai Skovbjerg fik ikke den bedste start på heatet, men fik alligevel kæmpet sig ind som nummer 18. Emil Lodal gjorde hvad han kunne, men den danske debutant kom desværre ikke med til de pointgivende heat i denne omgang.



Begge EM-klasser kører deres andet heat i morgen.


Husk at sendingen af VM-heatene starter klokken 13 på discovery+!


Foto: Kawasaki

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page