top of page

Marcus Petersen klar til første A-DM


Sjællandske Marcus Petersen har ved flere lejligheder, vist at han under de rigtige forhold, kan være rigtig hurtig. Det har vi set på hans vej op igennem rækkerne, og nu er han så klar til endnu en milepæl: Nemlig sin første afdeling af A-DM, når feltet på søndag kommer til Hanherred. Vi fik derfor en snak med Marcus omkring hvordan hans optakt har været, hvad han har af forventninger, og hvordan følelsen er i maven, kun et par dage inden første afdeling.


Marcus Petersen: "Jeg har hen over vinteren, lagt stor fokus på den konditionsmæssige del, da kørsel på maskinen ikke har været muligt på grund af Corona. Jeg har fra de åbnede op igen i marts, kørt så meget som nu var muligt, for at nå at blive klar til sæsonstart - dog er det ikke helt 100% optimalt endnu, da jeg godt selv ville have haft kørt nogle flere timer på cyklen. Anyway, har jeg valgt at stille op på søndag i Hanherred, for at få en masse erfaring og en fed oplevelse. Det er jo min første sæson i A-MX2 klassen, og jeg er helt vildt spændt på, hvordan tingene kommer til at forløbe. De kører jo desværre rigtig hurtigt! Mine forventninger er at tage ved lære, så jeg kan bruge mine erfaringer og tage dem med videre, samt at få nogle fede kampe med de andre. Banerne i år ligger forholdsvis godt til mig, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine fortrukne baner, er dem på det hårde underlag og det er derfor også der, jeg håber på at gøre en god figur. Jeg valgte i slutningen af sidste år at skifte til en 250sx. Det har været svært at gå fra en 4-takter til en 2-takter, fordi man skal køre den på en helt anden måde, men med en masse tilvænning og en del tests, føler jeg at vi har fundet en god opsætning, som fungerer godt for mig. Til sidst vil jeg gerne sige tak til dem som støtter mig i 2021, det betyder meget!"


Foto: Klaus Rasmussen

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page