Masser af danskere i Loket!

Startlisterne til weekendens GP i tjekkiske Loket er ude, og der er masser af danskere på dem!
Vi har to mand med i finalen om at blive Europamester i 65cc, nemlig Bertram Thorius, og så Casey Karstrøm, der kom med som en samlet nummer 11 i kvalen', fordi FIM vurderede at den nordøstlige serie, ikke havde haft nok deltagere til at kunne gøre sig fortjent til at have top 10 med. Det gav flere pladser til de resterende, og altså fortjent en til Casey!
I EMX2-t har Danmark også to mand med, nemlig Mathias Jørgensen og Nikolaj Skovgaard. De to skal dog op imod et stærkt felt, der blandt andet tæller Cornelius Tøndel og Håkon Østerhagen, der ellers normalt kører EMX250.
Desuden så er Mikkel Haarup på pletten i MX2 som sædvanlig, og Bastian Bøgh er også på startlisten! Og så nåede vi lige at glæde os til, at Magnus Smith var udset til VM-debut, men det bliver desværre ikke til noget i denne omgang, siger Magnus. - Måske i Uddevalla!
Se startlisterne herunder!