top of page

Matti Jørgensen til start i AMA Supercross for Wildcat Racing!

  • 4. jan. 2025
  • 1 min læsning

Når første afdeling af 250 East-serien skydes i gang i Tampa i Florida d. 8/2, så bliver det med danske Matti Jørgensen til start for Wildcat Racing. Så den talentfulde dansker bliver således på en Gasgas, men får altså et nyt team omkring sig. Det melder Wildcat Racing selv ud i dag, hvor de også løfter sløret for hvem Matti får som teamkammerat, selvom det langt hen ad vejen giver sig selv. For Wildcat Racing ejes af Lorenzo Locurcio, der selv stiller op som teamets anden kører.


Danskeren sluttede sidste år som nummer 18 i den vestlige serie, efter at have nået flere finaler, og det bliver spændende at se, hvor meget Matti har flyttet sig til i år og hvordan det kommer til at gå!


Matti Jørgensen: "Jeg synes jeg har haft en god off-season, så nu glæder jeg mig egentlig bare til at det hele går i gang. Jeg kendte allerede teamet, men sidste år hjalp de mig med transport til nogle af udendørs-afdelingerne også. Så de manglede en kører og jeg manglede et team, så jeg prøvede at teste deres cykel, og den kører virkelig godt. Så vi lavede en aftale her i december, og det er jeg super glad for. Jeg ser frem til første afdeling i Tampa!"

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page