top of page

Mere drama i Salt Lake City! - AMA SX


Der var igen, igen, igen drama for alle pengene, da næstsidste afdeling af det amerikanske mesterskab i supercross 2021, rullede igennem Salt Lake City i går aftes!


450 Class

Ken Roczen var pisket til at vinde, hvis han skulle holde liv i forhåbningerne om at blive mester i år. Og det så da også ud som om, at K-Roc skulle få en gylden mulighed, da han skød frem i front da finalen gik. Desværre var det også fejlenes aften, og det glatte underlag, sendte en del kørere i jorden - deriblandt også Roczen. Ken styrtede og overlod føringen til Marvin Musquin, og ydermere smuttede også Cooper Webb også forbi. Musquin holdt fast til målflaget, på trods af massivt pres fra Webb, der tog andenpladsen, og derved lagde yderligere afstand i tabellen, inden finalen i næste weekend. Malcolm Stewart tog sit livs første podieplacering i den store klasse, med en tredjeplads. Ken Roczen kom ind som nummer seks, og der skal nu et lille mirakel til, hvis ikke Webb skal tage titlen. 22 point er der imellem de to i tabellen, så hvis Webb slutter som 18'er eller bedre i finalen på lørdag, så er titlen hjemme.


Højdepunkter:

Resultat, Salt Lake City 1:

1. Marvin Musquin - KTM

2. Cooper Webb - KTM

3. Malcolm Stewart - Yamaha

4. Dylan Ferrandis - Yamaha

5. Chase Sexton - Honda

6. Ken Roczen - Honda

7. Jason Anderson - Husqvarna

8. Aaron Plessinger - Yamaha

9. Dean Wilson - Husqvarna

10. Eli Tomac - Kawasaki


Samlet:

1. Cooper Webb - 362p

2. Ken Roczen - 340

3. Eli Tomac - 312


250 East Class

Den lille østlige klasse var tilbage, og også her skal titlen deles ud meget snart. Inden start i Salt Lake City, var duellen sat imellem teamkammeraterne Colt Nichols og Christian Craig. Men den duel led et knæk allerede i kvalifikationen, da Craig styrtede voldsomt. Han prøvede at køre i heatet, men måtte give fortabt. Det spillede alle kort over i hænderne på Nichols, der dog må vente til i hvert fald næste weekend, med at kunne kalde sig mester. Og det må han, fordi japanske Jo Shimoda havde karrierens bedste aften hidtil, og nappede sejren. Jett Lawrence tog sig af andenpladsen, imens Colt Nichols sluttede som 3'er. Det betyder at Shimoda er oppe på den samlede andenplads, dog med 23 point op til Nichols på førstepladsen, så også her skal der et lille mirakel til, hvis der skal ændres på det. Men hey, næste gang har vi BÅDE øst og vest samlet, så alt kan stadig ske!


Højdepunkter:

Resultat, Salt Lake City 1:

1. Jo Shimoda - Kawasaki

2. Jett Lawrence - Honda

3. Colt Nichols - Yamaha

4. Michael Mosiman - GasGas

5. Thomas Do - KTM

6. Joshua Varize - KTM

7. Logan Karnow - Kawasaki

8. Geran Stapleton - Honda

9. Hunter Schlosser - Yamaha

10. John Short - Suzuki


Samlet:

1. Colt Nichols - 187p

2. Jo Shimoda - 164

3. Christian Craig - 158


Du kan finde alle resultater her: https://results.amasupercross.com/


Så mangler vi kun finalen! Den køres også i Salt Lake City, i næste weekend!


Foto: VitalMX/GuyB

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page