Mestrene fundet i SLC - AMA SX
Det har været et par sære, skelsættende og hælblæsende uger i Salt Lake City, for at få afgjort det amerikanske mesterskab i supercross, men nu er det slut. I går blev mestrene nemlig fundet, da sidste afdeling rullede over Rice Eccles Stadium. Alle klasser fandt en mester, efter masser af drama undervejs!
Alle finalerne skulle blive tilgængelige her: https://www.offroadvideos.org/ama-supercross-round-17-salt-lake-city-7-2020-main-events/
Du kan se højdepunkter her: https://www.youtube.com/c/SupercrossLive/videos
(Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du ikke vil se resultaterne.)
450 Class
Spændingen i den store klasse var måske ikke så stor, inden aftenen gik i gang. Eli Tomac skulle næsten blot kvalificere sig til finalen, for at tage mesterskabet, og ET gjorde arbejdet færdigt. I finalen kørte han en sikker femteplads hjem, og det var nok til at give ham titlen i 2020. Cooper Webb slutter som 2'er i tabellen, imens Ken Roczen napper den samlede tredjeplads. På dagen stod der dog Husqvarna på det hele. Zach Osborne har været absolut flyvende i Salt Lake City, og hans anstrengelser bar frugt til slut, da Zacho tog sejren i årets sidste finale, og det foran teamkammeraterne Jason Anderson og Dean Wilson. Imens var det også godt - og vemodigt - at se Chad Reed køre en top 10-placering hjem i sin sidste finale.
Resultat, Salt Lake City 7:
1. Zach Osborne - Husqvarna
2. Jason Anderson - Husqvarna
3. Dean Wilson - Husqvarna
4. Malcolm Stewart - Honda
5. Eli Tomac - Kawasaki
6. Broc Tickle - Suzuki
7. Ken Roczen - Honda
8. Cooper Webb - KTM
9. Justin Hill - Honda
10. Chad Reed - KTM
Resultat, 2020:
1. Eli Tomac - 384p
2. Cooper Webb - 359
3. Ken Roczen - 354
4. Jason Anderson - 287
5. Justin Barcia - 272
250 East/West Shootout:
Som altid skulle den lille klasse afsluttes med en direkte duel imellem de to serier. Der var både æren - og vigtige point - på spil, da begge serier så ud til at skulle afgøres på målstregen af finalen i går! Og allerede i de indledende heat og kvalifikation sad nerverne udenpå tøjet. Mange af de store spillere måtte igennem LCQ, inden det hele store talentgalleri var klar til en blandet finale. Og her blev der også gået til stålet. Det endte dog med at være Chase Sexton der tog sejren i den kombinerede finale, og det gav ham samtidig mesterskabet i den østlige serie, for næsen af Shane McElrath, der også tog andenpladsen i finalen. Den samlede tredjeplads i den serie, gik positivt overraskende til japanske/amerikanske Jo Shimoda, i hans første sæson som pro. Dylan Ferrandis blev nummer 4 i den kombinerede finale i går, og det var nok til at give franskmanden endnu et mesterskab - men konkurrencen i den vestlige serie blev taget ud af spillet tidligt, da Austin Forkner styrtede voldsomt i finalen. Styrtet betød også at Forkner mistede den samlede andenplads i serien, til Justin Cooper.
Resultat, Salt Lake City 7, East/West Shootout:
1. Chase Sexton - Honda - East
2. Shane McElrath - Yamaha - East
3. Michael Mosiman - Husqvarna - West
4. Dylan Ferrandis - Yamaha - West
5. Jett Lawrence - Honda - West
6. Brandon Hartranft - KTM - West
7. Justin Cooper - Yamaha - West
8. Jo Shimoda - Honda - East
9. Derek Drake - KTM - West
10. Mitchell Oldenburg - Honda - West
Resultat, East, 2020:
1. Chase Sexton - 218p
2. Shane McElrath - 209
3. Jo Shimoda - 122
4. Garrett Marchbanks - 119
5. Enzo Lopes - 107
Resultat, West, 2020:
1. Dylan Ferrandis - 200
2. Justin Cooper - 180
3. Austin Forkner - 176
4. Brandon Hartranft - 158
5. Michael Mosiman - 139
Du kan se alle resultater her: https://results.amasupercross.com/
Næste udfordring for de amerikanske stjerner, bliver det amerikanske udendørsmesterskab, der starter i midten af næste måned!
Foto: VitalMX/GuyB
Comments