top of page

Mikkel Haarup og HEP Suzuki?

Som tidligere nævnt, så er Mikkel Haarup i USA i øjeblikket, hvor han angiveligt er rundt for at teste forskellige cykler, da mulighederne i VM desværre ikke er gunstige. Og rygterne bliver stærkere og stærkere i forhold til, at det ser ud som om Mikkel kunne køre 2025 i USA. Men hvor, i så fald? Som vi også skrev, så er Triumph jo selvfølgelig inde i de flestes tankegange, men der er samtidig ved at være fyldt - hvis alle rygter holder stik så man stiller med Austin Forkner, Stilez Robertson, Jordon Smith og Jalek Swoll - og heller ikke nogen 450-afdeling før i 2026.


Der er dog også andre, mere bastante, rygter!


Som vi også nævnte, så tæller andre teams i samme område af USA som Triumph, for eksempel ClubMX Yamaha - som også nu er begyndt at florere i flere og stærkere rygter, fra som regel indsigtsfulde kilder. I så fald må man formode at det bliver i 250-klassen Mikkel kommer til at tørne ud, da ClubMX lader til at blive et rent 250-team i 2025.


Og så er der også dukket et nyt rygte op, som vi efterhånden har hørt mange steder - og som gentages mange gange disse dage. Nemlig at Mikkel måske også tester den gule cykel hos HEP Suzuki! Så måske der allerede venter en liiiiige lidt mere spændende første weekend i januar, hvis det bliver til noget. For så lader det til at blive på 450'eren han skal tørne ud! I så fald bliver Mikkel teamkammerat med Colt Nichols, Kyle Chisholm og formodentlig Ken Roczen - der efter hvad vi kan forstå, har valgt at forblive i gult et år mere.


Er der også rygter om at den nye Suzuki ENDELIG kommer, som 2026-modellen? Ja, det er der.


Vi følger sagerne!


Foto: Brown Dog Wilson

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page