- Mit sidste løb på 125'eren
Frederik Stampe kørte sit sidste løb på 125'eren, da der var bLU cRU superfinale på Matterley Basin i England, og det endte med at en god finale for danskeren. Han fortæller selv lidt mere om sin weekend her.
Frederik Stampe: "Forrige weekend kørte jeg med i bLU cRU superfinalen. Det er et event som køres sammen med MXoN hvor alle de bedste Yamaha-kørere rundt fra Europa samles og kører et løb om Yamaha-support - nu også med et par stykker fra andre kontinenter.
Jeg kvalede som nummer 14, hvor jeg følte jeg kunne have gjort det noget bedre end hvad jeg gjorde. I heatet fik jeg en start midt i feltet, men jeg kørte et rigtig stabilt heat, med fin fart og kørsel. Jeg endte som nummer 9 i et ret stærkt felt. Jeg var virkelig fan af banen, med store hop og virkelig gode overhalningsmuligheder. Yamaha havde virkelig fået sat endnu et fedt løb op!
Det var mit sidste løb på 125’eren og jeg er glad for den måde det sluttede på. Det har været en sæson med op- og nedture, men nu ser jeg frem til et nyt kapitel på 250f’eren, igen for Wozniak MX Racing Team."
Foto: Infront Moto Racing 2024 @ M. Zanzani