top of page

Motocross er ikke Team Danmark-støtte værdig?


Vi skal lige tale lidt om Team Danmark og deres prioriteter. For som en service bringer vi lige følgende passage fra seneste hovedbestyrelsesmøde i DMU. Hvor det slås fast at motocross ikke lever op til at modtage Team Danmark-støtte, fordi der ikke er "tydeligt medaljepotentiale." Hvilket i vores optik er en helt igennem absurd vurdering. Især fordi der i samme åndedrag kigges efter sportsgrene med "stor udbredelse, høj konkurrencetæthed og på højeste internationale niveau." Men gør jeres egne tanker. Nu får I i hvert fald lige passagen.


Følgende er taget direkte fra seneste referat fra møde i DMUs hovedbestyrelse:

"I forhold til Team Danmarks støtte 2025-2028, har DMU modtaget følgende melding fra TD:


”Med udgangspunkt i Team Danmarks strategi og støttekoncept 2025-28 vurderes det, at Speedway opfylder forudsætningerne for samarbejde og for at Danmarks Motor Union kan indstilles til at blive indplaceret som 'Eliteforbund'.


I forhold til disciplinerne Motocross og RoadRacing så vurderes det ikke, at disciplinerne skal være omfattet af samarbejdet, da Team Danmark ikke på nuværende tidspunkt vurderer at der er tydeligt medaljepotentiale”.


Forklaring:

Efter hvert OL gennemgås Team Danmarks støttekoncept. Fremadrettet vil der være et endnu større fokus på og prioritering af de olympiske idrætter fra Team Danmark.


Støttekoncept 2025-2028:


Discipliner, der ikke er olympiske, med stor udbredelse, høj konkurrencetæthed og på højeste internationale niveau inden for pågældende sportsgren, og hvor der er et kontinuerligt og tydeligt medaljepotentiale til VM.

I DMU eksempelvis MXGP, MotoGP, SGP, MXoN.


Idrætterne evalueres løbende, så der vil være mulighed for sportsgrene, der pt. er udenfor, for at blive erklærede støtteberettigede, ligesom sportsgrene kan miste deres støtteberettigelse, hvis der ikke leveres i forhold til ovennævnte.


Den økonomiske konsekvens af TD’s udmelding meldes ud medio oktober."



Læs det gerne, for der er også beskrevet at ikke-olympiske discipliner nedprioriteres. Hvilket selvfølgelig også er hjernedødt, når alle sportsgrene ikke har ligelige chancer for at komme på OL-programmet.


(Og så lige en disclaimer, så der ikke opstår tvivl: Vi synes det er helt på sin plads at speedway får støtte. Selvfølgelig skal de danske drenge i SGP have det, når de går efter medaljerne næste år, alt andet ville være dybt godnat. Ligesom motocross skal.)

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page