Motocross-medierne testede Stark Varg

Den spansk-svenske elcrosser, Stark Varg, og ikke mindst firmaet bag, ledt an af svenske Anton Wass, har lovet at vende op og ned på motocross-verdenen. Listen med innovative løsninger på den elektriske cykel er alenlang, men indtil videre har vi måttet tage firmaets ord for det. Indtil nu. For en måneds tid siden havde Stark Future nemlig inviteret en stor del af verdens motocross-medier til Barcelona, for at teste vidunderet. En stor mængde tests har ramt nettet i dag, og Stark Future har selv lagt denne video op:
Vi anbefaler at man tager en rundtur på de forskellige medier, og læser alle deres vurderinger til fulde. Størstedelen er dog enormt positive.
Men hvis vi lige skal opsummere kort og meget selektivt, efter at have læst en god bid af dem, så lover cyklen ikke for meget. På banen lader det til at den kan alt det den lover, og tage kampen op med benzindrevne 450'ere til fulde. (Firmaet havde sørget for 450'ere af alle mærker til testdagen, så deltagerne kunne prøve skiftet med det samme, og få den direkte sammenligning ind i kroppen.) Den er god at køre på, let at manøvrere, og ikke besværlig at hoppe omkring på. Samtidig kan den indstilles på alverdens forskellige måder.
Det vi ikke får svar på, er dog stadig nogle af de spørgsmål, som vi ved mange af jer derude også har stillet når vi har postet om Stark Varg. For testdagen var på en stenhård bane i Spanien, og cyklerne blev ladet efter hver kørsel. VitalMX fik ud af Sebastian Tortelli, at han sagtens kunne køre cyklen med fuld gas i 40-45 minutter. Men om den også går på Lommel? Det vides ikke.
Derfor har MX-Index selvfølgelig haft fat i Stark Future, der har lovet os en testcykel, lige så snart de lander i Danmark. Så bliver vi måske lidt klogere!
Skal du have fingrene i en Stark Varg i Danmark, så er Westcoast MX blevet officielle forhandlere af cyklerne. Kontakt den på www.westcoastmx.dk
Følgende medier har testet Stark Varg i Barcelona: