Motocross of Nations 2023 - Overblikket

Mikkel591
5. okt. 2023
10 min læsning

Kan I mærke det? Motocross of Nations 2023 nærmer sig med stormskridt, og uanset hvad nogle fejlagtigt tror, så er det uden tvivl den fedeste sportsbegivenhed i verden. Derfor har vi lige taget temperaturen på alle teams, og sat et par ord på de vigtigste spillere i weekenden i Ernée. For det bliver et BRAG af dimensioner.

USA

1. Aaron Plessinger - MXGP

2. RJ Hampshire - MX2

3. Christian Craig - Open

De forsvarende mestre fra USA, mønstrede et hold i sidste øjeblik - ikke mindst på baggrund af KTMs gode vilje. Sidste år stillede de med A-holdet, og de fik knebent hevet sejren hjem i egen hule. I år er alle tre solide, men så heller ikke mere end det. Craig er nys tilbage fra skade, og har måske ikke sat himmel og hav i brand i den store klasse før det. Hampshire er vild på sine gode dage, og rigtig tam på sine dårlige. Plessinger kan godt svinge sig op til noget stort, men vi ser ham måske som manglende lidt i forhold til de tunge fra VM. Bedste cowboyhat er han dog til hver en tid.

Frankrig

4. Romain Febvre - MXGP

5. Tom Vialle - MX2

6. Maxime Renaux - Open

Hjemmeholdet, og altid blandt favoritterne - især med hjemmepublikummet i ryggen. Ernée er en fantastisk kulisse, og giver helt sikkert en lille fjerde kører når det først går løs. Febvre er i topform, og kommer fra en VM-sølvmedalje - som manden med flest GP-sejre i år i MXGP-klassen. Han kommer til at være helt oppe i toppen i alle sine heat, hvis alt går vel. Sidste års verdensmester, Tom Vialle, har haft en okay sæson i USA, og vi er spændte på at se, hvad hans tempo er til, når han nu vender hjem. Det har været spekuleret i, at han er glad for at være tilbage på sit europæiske grej, hvor man kan tage sig lidt flere friheder i konstruktionen af cyklen. Maxime Renaux nåede lige at vende tilbage fra skade, men han gjorde det fremragende i de sidste GP'er. Team Frankrig er under alle omstændigheder blandt favoritterne.

Australien

7. Jett Lawrence - MXGP

8. Hunter Lawrence - MX2

9. Dean Ferris - Open

Australien har aldrig vundet MXoN - men de har aldrig haft større chance end i år. Jett Lawrence har tromlet alt og alle i USA, og Hunter vandt både supercross og motocross i 250-klassen. Meget kommer til at hænge på Dean Ferris, der jo tidligere har kørt VM og er blevet mester hjemme i Australien i år. Og mindst lige så meget kommer til at hænge på Hunters evne til at blive siddende på cyklen, da det virkelig kostede sidste år. Vi spår at Jett bliver en oplevelse, og vi glæder os til at se ham mod Prado, Febvre og de andre. Fun fact: Hunter Lawrence nåede aldrig at vinde et GP i sine år i VM.

Italien

10. Alberto Forato - MXGP

11. Andrea Adamo - MX2

12. Andrea Bonacorsi - Open

De azurblå har en verdensmester på holdet, og det forpligter. Adamo trives godt på baner som Ernée, men vi må også være ærlige og sige, at han var den mest stabile i MX2-klassen i år, men nok ikke den stærkeste. Der sker dog bare noget med en italiener, når han kører for sit land, og Adamo har virkelig meget at bevise - især til MXoN. Alberto Forato har kørt sin bedste sæson nogensinde, er lige blevet italiensk mester, og der hviskes om at han måske bliver fabrikskører næste år. Derfor var det også et stort slag i fjæset for Italien, at Mattia Guadagnini måtte melde afbud. Bonacorsi er lige blevet europamester i MX2, men at han nu skal kastes så hurtigt over på en 450'er bliver spændende at følge. Det kan blive lidt af hvert for Italien.

Belgien

13. Jago Geerts - MXGP

14. Lucas Coenen - MX2

15. Liam Everts - Open

De unge belgiske løver ligner et knald-eller-fald-hold. Jago Geerts var måske en større tempomæssig oplevelse end Jett Lawrence til MXoN sidste år, så vi ved at han kan køre på 450'eren. Og han er uden tvivl sulten, efter at endnu en VM-titel glippede. Vi tror godt Jago kan levere overraskelsen. Og det kan Lucas Coenen i den grad også. 16 år gammel og klar til MXoN for sit land. Vi skal ikke glemme at Coenen-brødrene har kørt meget i Frankrig - OG at Lucas' første GP-heatsejr kom i netop Frankrig tidligere i år. Formår han at holde sig på cyklen kunne han godt blive en højdespringer, men det kræver at han holder hovedet koldt. Leverer de to andre, så hænger meget på Liam Everts og hans evner til at tackle den store maskine i Open-klassen. Han har dog arvet sin fars rolige og balancerede måde at køre på, så det burde ikke kræve for meget fysisk at skifte op, hvis han får cyklen til at arbejde for sig. Vi glæder os til at følge Belgien!

Spanien

16. Ruben Fernandez - MXGP

17. Oriol Oliver - MX2

18. Jorge Prado - Open

Vi tror at mange spaniere forventer sig rigtig meget af det her hold. Ruben og Jorge er uden tvivl en bundsolid duo, der begge sluttede i top 5 i VM - med et mesterskab til Prado. De kommer helt sikkert til at blande sig deroppe, og kan Prado nappe starten, så ser det fornuftigt ud - især hvis banen bliver rillet og teknisk. I MX2-klassen måtte Spanien her i ugen skifte ud, da David Braceras er for medtaget af sit styrt i England, men Oliver er en fuldgod erstatning som vi ser det. Det er dog første gang han har så meget pres på sig, så det bliver spændende at se hvordan han håndterer det.

Holland

19. Calvin Vlaanderen - MXGP

20. Kay de Wolf - MX2

21. Glenn Coldenhoff - Open

Man kommer til at mangle Jeffrey Herlings, ingen tvivl om det. Men isoleret set, er det et godt og erfarent hold hollænderne kommer med. Kay de Wolf har kæmpet sig igennem den ene knusende skade efter den anden i år, og kørt GP'er med mange smerter, men mod slutningen var der lys for enden af tunnelen. Vi ved at han er ekvilibristisk på sin cykel, og vi håber at få lov at se det. The Hoff er måske den mest succesfulde MXoN-kører de seneste år, og kan han trække storformen frem, så er han en vigtig brik for hollandsk succes. Vlaanderen er også bundsolid, men det er spændende hvad han skal køre på. Han har officielt sagt farvel til Gebben Van Venrooy Yamaha – og rygtes til det nye blå fabriksteam – men vi får se hvad han stiller til start på, på lørdag!

Tyskland

22. Ken Roczen – MXGP

23. Simon Längenfelder – MX2

24. Tom Koch – Open

Tyskland er i ekstase, og det er de selvfølgelig fordi Ken Roczen har sluttet sig til holdet, efter at have været fraværende en årrække. K-Roc har haft en blændende sæson på Suzukien i USA, og er i bedre form end han har været i mange år. Parret med Simon Längenfelder, og en Tom Koch der trives på de hårde baner, kunne Tyskland godt overraske. Roczen har i hvert været en faktor alle steder han har kørt i år, og Längenfelder var måske en af – hvis ikke den – bedste i MX2-klassen i sidste halvdel af VM-sæsonen.

Schweiz

25. Jeremy Seewer – MXGP

26. Arnaud Tonus – MX2

27. Valentin Guillod – Open

Der er i hvert fald masser af rutine hos schweizerne, der som sædvanlig ledes an af Seewer, der kører sit sidste løb for Yamaha, inden han skifter til Kawasaki. Med sig har han igen Tonus, der lige er blevet schweizisk mester, og Guillod, der lige har skrevet en ny kontrakt med SR Motoblouz i Frankrig – og som måske er bedst på baner som lige netop Ernée. Vi kommer helt sikkert til at se dem blande sig – især Seewer.

Storbritannien

28. Ben Watson – MXGP

29. Josh Gilbert – MX2

30. Conrad Mewse – Open

Briterne er gået en lidt anden vej i år. Ingen Anstie eller Wilson, men derimod et Europa-baseret hold, med to kørere der til daglig huserer hjemme i England. Watson har været nogenlunde kørende på sin Beta, og har sneget sig op i top 10 et par gange. Vi har dog svært ved at se ham gøre mere end det i Frankrig. Conrad Mewse vandt mesterskabet hjemme og er en gammel kending i VM, men vi har set ham til GP’er på sin Crendon Honda, og det har kun været nogenlunde. Samtidig kører Josh Gilbert sit formentlig sidste stint for Honda, når han skifter en maskinklasse ned over weekenden.

Letland

31. Pauls Jonass – MXGP

32. Janis Reisulis – MX2

33. Karlis Reisulis – Open

Letterne kommer med et spændende hold, hvor Jonass lige nåede at komme i gang igen efter flere skader. Han viste at han stadig har farten til top 10 i VM, og han har desuden lavet flere gode starter i de sidste GP’er. Janis Reisulis har været den hurtigste 125’er i år, og næsten udelukkende smidt point og titler ved selv at styrte. Han sikrede EM-titlen i klassen i England, og nu skal han altså have sin første tur på 250’eren. Det bliver spændende at se hvor han ligger i feltet. Hans storebror Karlis skifter også op, og skal køre i Open-klassen for sit land. Resultaterne for Karlis har været meget svingende i EMX250 i år, men han er en solid gut, der godt kunne håndtere en 450’er flot.

Sverige

34. Alvin Östlund – MXGP

35. Filip Bengtsson – MX2

36. Isak Gifting – Open

Svenskerne kommer i en solid formation, der dog kræver lidt held for at udmunde sig i noget rigtig godt. Alvin Östlund har kørt sin bedste sæson i MXGP-klassen, med et par top 10-placeringer som det bedste. Samtidig rykker Isak Gifting op på en større cykel – hvilket han også skal, hvis han vil køre VM til næste år – og repræsenterer de blågule i Open-klassen. Interessant er det at Filip ”Filibang” Bengtsson er tilbage på holdet, i MX2-klassen denne gang, hvor han jo sikrede sig det svenske mesterskab i år, MEN på en 250 2-takter, som han jo så ikke må køre på i Frankrig.

Norge

37. Cornelius Tøndel – MXGP

38. Kevin Horgmo – MX2

39. Håkon Fredriksen – Open

Det norske hold røg ind i skadesproblemer op til årets MXoN, da Håkon Østerhagen desværre styrtede i Italien og kom til skade. Men erstatningen er måske ikke så dum. Håkon Fredriksen styrtede i Tjekkiet sidste år – hvor han jo havde et stint på 114 Motorsports Hondaen i MXGP-klassen – og blev slemt skadet. Nu er den standhaftige gut tilbage på cyklen, og har faktisk vist fin fart i de par løb han har fået kørt. Koblet med en Tøndel, tilbage på Hondaen for JWR, og en Kevin Horgmo der har vundet sit første heat i MX2-klassen i år, kunne Norge godt gøre en fin figur.

Finland

40. Miro Sihvonen – MXGP

41. Emil Weckman – MX2

42. Jere Haavisto – Open

Finland kommer med et solidt hold, hvor især Weckman har gjort det flot i år. Det bliver nok også ham der skal trække læsset, hvis finnerne skal have noget ud af årets MXoN.

Canada

43. Dylan Wright – MXGP

44. Ryder McNabb – MX2

45. Jess Pettis – Open

Canadierne ved man aldrig helt hvor man har. De har mange gode kørere, der kan overraske, men de seneste år har deres præstationer været på det jævne. Dylan Wright er dog meget erfaren, og gjorde det godt til Nations i Mantova for nogle år siden + så er han canadisk mester, hvor han vandt alle afdelinger i år. McNabb startede sit år med et brækket ben, men viste alligevel at han er talentet fra det nordligste Amerika, ved at vinde den canadiske MX2-titel igen, og gøre en fin figur ved flere af de her Scouting Moto Combine-afdelinger, der kørte sideløbende med den amerikanske udendørsserie. Jess Pettis er også flere gange canadisk mester, og sluttede som nummer 2 i år, efter Wright.

Chile

46. Matias Pavez – MXGP

47. Benjamin Garib – MX2

48. Nicolas Isreal – Open

Vi fik lige lov at opleve hvad Ben Garib virkelig kan her til slut i EMX250, hvor han har tørnet ud for Bud Racing Kawasaki, men siddet ude det meste af sæsonen med en skade. Og han er i hvert fald ikke bange af sig.

Guam

49. Grant Harlan – MXGP

50. Josh Varize – MX2

51. Sean Lipanovich – Open

Guam er endnu et amerikansk territorie, der har sit eget hold – fordi de har deres egen union under FIM. Sean Lipanovich er manden bag holdet, der igen er fornuftigt repræsenteret ved Grant Harlan og Josh Varize. De kunne godt snige sig i A-finalen.

Sydafrika

52. Cameron Durow – MXGP

53. Camden McLellan – MX2

54. Jesse Wright – Open

Camden McLellan har været godt kørende i VM MX2 i år, og det er da nok også fra ham det skal komme, hvis Team Sydafrika skal klare sig videre i A-finalen på lørdag.

Estland

55. Tanel Leok – MXGP

56. Jörgen-Matthias Talviku – MX2

57. Harri Kullas – Open

Tanel Leok fortsætter med at udbygge sin egen rekord for flest deltagelser ved Motocross of Nations, men samtidig er Estland et godt og solidt hold. Talviku har kørt lidt af hvert i år, både i Europa og USA, og Kullas har både kørt i England og VM – OG vi ved at hans starter er verdensklasse.

New Zealand

61. Cody Cooper – MXGP

62. James Scott – MX2

63. Hamish Harwood – Open

Cody Cooper er kommet ud af sin pension, for at stille op for sit land. Vi vurderer at New Zealand dog kommer til at ligge lige på vippen til at komme med, med meget pres på skuldrene af unge James Scott.

Litauen

64. Domantas Jazdauskas – MXGP

65. Erlandas Mackonis – MX2

66. Dovydas Karka – Open

Irland

67. Martin Barr – MXGP

68. Glenn McCormick – MX2

69. Jason Meara – Open

Brasilien

73. Eduardo Lima – MXGP

74. Guilherme Bresolin – MX2

75. Fabio Santon – Open

Mexico

76. Arturo Fierro – MXGP

77. Victor Garcia – MX2

78. Jorge Rubalcava – Open

Island

82. Mani Petursson – MXGP

83. Eidur Palmarsson – MX2

84. Alexander Kuc – Open

FIM Latinamerika

88. Miguel Cordovez – MXGP

89. Marco Antezana – MX2

90. Joaquin Poli – Open

Marokko

94. Houmame Gabari – MXGP

95. Noam Jayal – MX2

96. Maxime Simon – Open

Portugal

103. Luis Outeiro – MXGP

104. Afonso Gomes – MX2

105. Paulo Alberto – Open

Kroatien

106. Matija Kelava – MXGP

107. Luka Kunic – MX2

108. Matija Sterpin – Open

Luxembourg

109. Damien de Muyser – MXGP

110. Jamie Heinen – MX2

111. Joe Stark – Open

Slovakiet

112. Pavol Repcak - MXGP

113. Jaroslav Katrinak – MX2

114. Simon Jost – Open

Tjekkiet

115. Vaclav Kovar – MXGP

116. Julius Mikula – MX2

117. Jakub Teresak – Open

Tjekkerne gør altid et stort nummer ud af deres hold, og igen i år er det faktisk et udmærket mandskab de sender afsted. Kovar er et bæst, der altid giver sit bedste, og Julia Mikula nåede lige at køre sig lidt i form i EMX125-klassen, efter at have startet året med en grim skade. Tag Teresaks VM-erfaring, og så kunne de måske godt snige sig i A-finalen.

Slovenien

118. Tim Gajser – MXGP

119. Jan Pancar – MX2

120. Miha Bubnic – Open

Noget af charmen ved VM for hold, er når en mindre nation, har en superstjerne. Tim Gajser vandt årets sidste GP i MXGP-klassen, og han lader til at være tilbage i topform efter sit brækkede ben. Han er helt sikkert i spil til heatsejre i Frankrig, og sammen med Jan Pancar, som vi jo ved gør det flot på hårdbane, kunne de godt gøre det rigtig sjovt for Slovenien. Desværre må man undvære Jaka Peklaj som tredjemand, der ellers har lagt sig i selen og kørt løb rundt omkring, for at trække sit niveau op. Miha Bubnic erstatter ham.

Østrig

124. Michael Kratzer – MXGP

125. Marcel Stauffer – MX2

126. Johannes Klein – Open

Grækenland

127. Andreas Andreou – MXGP

128. Dimitrios Bakas – MX2

129. Athanasios Avgeris – Open

Ukraine

130. Pavlo Kizlyak – MXGP

131. Dmytro Marchuk – MX2

132. Vasyl Kurosh – Open