MX-Index'/Motocast PulpMX-Fantasy - Leg 4!


Fjerde afdeling af AMA SX er skudt af, og da halvdelen af feltet havde travlt med at tøffe omkring udenfor banen, eller med at kravle omkring på grønsværen, køre i bommen, eller på hinanden, så betød det at mange af spillerne i MX-Index' og Motocasts store PulpMX Fantasy-liga mødte deres momentære Waterloo. Anyway, tingene er fortsat tætte i toppen af spillet, hvor der kæmpes om en nærmest absurd mængde hæder, labre trofæer og præmier fra Kaduuz MX Store!


I spidsen finder vi stadig Zulu10, som Dan Dam Nielsen efter sidste rundes triumf tog æren for. Dan viser sig i også i denne uge - udover at være storebror til Line Dam Nielsen, og for et par år siden blev et succesfuldt viralt billede på hvordan man drikker i Randers, her citerer jeg bare ud fra hukommelsen - så er han også ganske ferm til at forudse supercross. Andenpladsen har Vegetar-duft igen, imens Danking fortsat er kongen af medianen, og holder sig på tredjepladsen.


Ellers er det stadig mange af de samme navne, der har byttet rundt i toppen, dog med Gunnerkr som ny på femtepladsen. Det er også godt at se ungdommen byde op, nu vi har Alexander Bidstrup, der blev nummer 8 i 85cc DM i 2020, til at nærme sig top 10.


Motocasts snakkeguru blev t-bonet godt og grundigt ud over sidelinjen, imens Skriverkarlen selv fortsætter med at klaske al den forfærdelige ulykke han kan, ned over tilfældige kørere. I hvert fald lader det til, at alt talent forlader deres kroppe, aldrig så snart jeg hiver dem ind på mit hold ...


Ved lidt nærmere snageri, danner der sig også et mønster der hedder, at toppen har tendenser til at have spillet spillet i mange år, og derved altså har luret hvordan det skal gøres. Og at man aldrig skal vælge med hjertet ...


Vi kan derfor konkludere, at man skal være hjerteløs for at være god til det her spil ...


Hul i det! Der er stadig masser af omgange tilbage, så du kan nå at komme igen! Næste afdeling er allerede i morgen, så husk nu at sætte hold!


Du kan finde alle resultater fra første afdeling i Indianapolis, her: https://results.amasupercross.com/


Husk nu hvad vi kæmper om, børnlille:

Og lækre præmier herfra:


Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.