top of page

MX-Index Julekalender - Hvor blev de af? - Janus Høgsbro


Hvor blev de af? MX-Index sætter i december fokus på nogle af dem der har forladt toppen af dansk motocross det seneste årti +/-. Vi har taget en snak med dem om grunden til at de forlod motocross, og du kan derfor se frem til en masse interview, som nedtælling til jul!


Det fjerde interview i vores nedtælling, er med Janus Høgsbro, der udmærkede sig flere gange på vej op igennem rækkerne, og siden bevægede sig ind den gode ende til DM, inden han lige pludselig var væk. Det var konsekvensen af en slem skade, der siden har holdt ham fra sporten. Vi spurgte Janus hvad han har bedrevet tiden med siden, og om han drømmer om et comeback.


Janus Høgsbro: "Jeg har da opnået et og andet, både på den ene og den anden side af Øresund. Jeg har været Sjællandsmester to gange, været med i toppen af DM, og så har jeg vundet Serien i Sverige, i Serie 1, flere gange. Så det er da blevet til lidt. Jeg stoppede sådan set efter at jeg brækkede nakken, og pådrog mig nedsat følelse i hele højre side af kroppen. Det er heldigvis blevet bedre siden, men jeg døjer stadig med smerter i nakken, og så også en skulder der fortsat driller mig. Siden startede jeg så som selvstændig, og så endte det i stedet med at tage al min tid. Siden jeg stoppede har jeg sådan set bare knoklet i min virksomhed, og banket den op fra grunden. Om jeg drømmer om et comeback? Ja, selvfølgelig gør jeg da det. Jeg drømmer om det hver dag, og jeg håber snart det bliver en realitet, nu når vi er på den anden side af Corona!"


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page