top of page

Oliver Hald glæder sig til DM-opløbet, men drømmer større!


13-årige Oliver Hald fører i skrivende stund kampen om DM i 85cc, og det til trods for, at det kun er hans anden løbssæson. Det kræver at man lettet på hatten, og vi tog da lige en snak med den unge mand om hans sæson, hvad hans mål er for fremtiden, og hvem han egentlig er, ham Oliver!


Oliver Hald: "Mit navn er Oliver Hald. Jeg er 13 år gammel, og bor på landet, hvor jeg startede med at køre ATV som 2-årig, og så startede jeg i 2018 til cross ved VMCC. Jeg kørte mine første 3 C-løb i 2020 og dernæst min første B-sæson i 2021. 2022 har været min første løbssæson udenfor Corona, og jeg har til dato kørt samlet 23 løb i alt. Jeg startede desværre sæson 2022 rigtig uheldigt, ved at brække anklen under en træning i foråret, hvilket desværre satte en stopper for planen om at deltage I alle EM-kval'-løb. Målet blev hurtigt rettet mod at blive så klar som muligt til første DM afdeling i Svebølle hvilket, dog med bevidsthed om, at det nok ville blive et overlevelsesløb, for at minimere pointtabet, da løbet var 14 dage efter 6 uger med gips. Efter et vanskeligt løb i Svebølle, hvor resultatet var OK, men ikke som ønsket - jeg blev samlet 10’er - er det gået stærkt med EM-debut i Vellahn. Målet om kvalifikation til de pointgivende heat blev opfyldt med en 10. plads i kvalheat og samlet 22'er på dagen, efter et træls styrt fra 14. pladsen på sidste omgang, hvilket dog rakte til en placering som bedste dansker på dagen. Foråret efter Svebølle, og specielt oplevelsen til EM i Vellahn, har givet troen på egne evner hvilket ved mit 20. løb i karrieren resulterede i samlet sejr ved 2. afdeling af DM i Uhre, og dernæst rød plade i Holstebro.


Glæden ved den røde plade i DM var selvfølgelig stor da jeg fik den, men bevidstheden om at 4. og 5. afdeling af DM var og er på hårdbane, gør at jeg skal kæmpe ekstra hårdt, da jeg ikke er er hærdet hårdbanekører, og befinder mig bedst på det bløde sandede underlag. Det er dog fedt med udfordringen og jeg er også OK tilfreds efter Hedeland, hvor forspringet er skrumpet til 5 point efter en samlet 3. plads. Jeg vil selvfølgelig kæmpe for at vinde DM samlet, men jeg er godt klar over at det kan blive svært at holde føringen på Nisseringen. Jeg vil dog gøre alt hvad jeg kan for at beholde den, men jeg kan samtidig godt glæde mig over at andre har gode dage, da det også kan være med til at udvikle mig som kører. Det giver et ekstra pres, hvilket bare betyder at jeg må arbejde hårdere for mine mål.


De to afsluttende afdelinger blive utrolig spændende, men fokus er dog samtidig allerede nu rettet mod at søge sponsorer, da målene for næste år er fuld EM, samt ADAC MX Masters, hvor budgettet nok må forventes at være et andet. Hvorfor jeg også gerne vil bruge lejligheden til at takke mine sponserer, MOOVE Advertising og OC-Racing."


Foto: Klaus Rasmussen

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page