top of page

Sara Andersen med sæsonen på plads!


Sara Andersen har arbejdet på at få sin 2024-sæson sat sammen, og nu er der endegyldigt styr på at det danske es får en hel VM-sæson mere! Vi fik lige en status fra hende, hvor hun også lige forklarer lidt om hvordan hun vil gribe sin vintersæson an for at gøre det endnu bedre end i år, og vi spurgte også til hvordan hun synes VM-kalenderen ligger til hende i 2024. Her er hvad hun svarede!


Sara Andersen: "Jeg er så heldig at jeg i 2024 forsat får støtte fra min hovedsponsor Flexbox. Det betyder at jeg kan køre fuld VM, som jeg er helt vildt glad for. Udover det har jeg forlænget min kontrakt med KTM og fortsætter derfor med nogenlunde det samme setup som i år, da jeg også fortsat skal være en del af Leatt-atleterne. Umiddelbart er alle mine sponsorer fra dette år også gået med til et år mere. Jeg er sindssyg glad og taknemmelig for alle der har støttet mig, og fortsat vil støtte mig og give mig endnu en chance, da jeg var næsten sikker på jeg ikke ville få den mulighed igen. Jeg skal selvfølglig ikke gøre alt som før, da jeg ønsker endnu bedre resultater, så der vil være nogle mindre justeringer i forhold til mine forberedelser til VM. Blandt andet vil jeg gerne køre mere i udlandet og få kørt med nogle af de andre i toppen af VM lidt oftere, end de 5 gange om året til VM. Forberedelserne er begyndt, dog mest i løbeskoene og jeg glæder mig til at se hvad den nye sæson bringer. Vi har 2 sandløb på VM-kalenderen, men jeg synes egentlig jeg gjorde det udmærket i Arnhem i år og ved at jeg kan gøre det godt på sand, med den rigtige forberedelse. Kalenderen ligner meget den vi havde i år, men vi skal dog køre i Teutchenthal, som er en bane jeg før har gjort det godt på og så endda for mange år siden, for vi har ikke kørt der i nogle år. Jeg synes egentlig kalenderen ligger fint nok til mig, man kan ikke gøre noget for at ændre den alligevel, så der er ikke andet at gøre end at træne så kalenderen kommer til at ligge godt til en."


Comments

Couldn’t Load Comments
It looks like there was a technical problem. Try reconnecting or refreshing the page.
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page