top of page

Sikke en lørdag! MXoN leverer! Dansk dominans i bLU cRU-finalerne!


Nøjagtig som vi efterhånden har lært at forvente, så leverede førstedagen til Motocross of Nations det brag vi havde glædet os til!


MXGP

Alles øjne var på Jett Lawrence, og det australske wonderkid var da også sublimt kørende - om end hans start ikke var den bedste. Og så er det jo sådan, at MXGP har deres eget fænomen i Jorge Prado - OG han kan starte. Det gjorde El Nino også i MXGP-heatet, og derfra var der ingen der så noget til ham. Derfor måtte Jett Lawrence nøjes med andenpladsen, som han flot kørte i hus med en sikker indsats de sidste par minutter. Tredjepladsen tog Jeremy Seewer sig af, efter han formåede at holde en stærkt kæmpende Ken Roczen bag sig. Romain Febvre måtte nøjes med en femteplads til hjemmepublikummet. Der var masser af drama på den svære bane, og kulissen var fænomenal. I morgen bliver fabelagtig!


Resultat, kvalheat, MXoN:

1. Jorge Prado - Spanien - Gasgas

2. Jett Lawrence - Australien - Honda

3. Jeremy Seewer - Schweiz - Yamaha

4. Ken Roczen - Tyskland - Suzuki

5. Romain Febvre - Frankrig - Kawasaki

6. Tim Gajser - Slovenien - Honda

7. Jago Geerts - Belgien - Yamaha

8. Aaron Plessinger - USA - KTM

9. Pauls Jonass - Letland - Honda

10. Ben Watson - Storbritannien - Beta


MX2

I MX2-klassen var Tom Vialle og Simon Längenfelder i en klasse for sig. De to fulgtes ad igennem det meste af heatet, inden Vialle til slut satte trumf på, og til publikums glæde tog sejren. Det ser ud som om den tidligere verdensmester er glad for at være tilbage i hjemlige rammer. Hunter Lawrence kørte den solidt hjem som 3'er, og australieren så okay ud, selvom der har været snak om han stadig er plaget af den skade der holdt ham ude af SMX-finalen. Kay de Wolf kom ind som nummer 4, mens RJ Hampshire sluttede top 5 af, efter amerikaneren styrtede fra førstepladsen tidligt i heatet. Det var samtidig et hårdt heat for Andrea Adamo og Lucas Coenen, der styrtede på første omgang, og måtte køre sig op.


Resultat, kvalheat, MXoN:

1. Tom Vialle - Frankrig - KTM

2. Simon Längenfelder - Tyskland - Gasgas

3. Hunter Lawrence - Australien - Honda

4. Kay de Wolf - Holland - Husqvarna

5. RJ Hampshire - USA - Husqvarna

6. Camden McLellan - Sydafrika - Honda

7. Jan Pancar - Slovenien - KTM

8. Oriol Oliver - Spanien - KTM

9. Jack Chambers - Puerto Rico - Kawasaki

10. Andrea Adamo - Italien - KTM


Open

Maxime Renaux nappede starten i Open for Frankrig, og derfra var han bare kørt. Han førte fra start og til mål, og sørgede for at Frankrig kører ind som nummer 1 i morgendagens heat. Ruben Fernandez sikrede Spanien andenpladsen til bommen, ved at blive 2'er, mens Liam Everts imponerede på 350'eren med en tredjeplads. Harri Kullas lavede en god start og kørte et godt heat for Estland, mens Christian Craig faktisk også gjorde det udmærket, når man tænker på at han lige er vendt tilbage fra en langvarig skade, og ikke har kørt løb længe. En stor og dramatisk ting ved Open-heatet var at Isak Gifting og Glenn Coldenhoff bragede sammen. Det betyder at svenskerne skal i B-finalen i morgen, mens The Hoff er helt ude af tingene i morgen, og derved er Holland også ude af kampen om podiepladserne, selvom Vlaanderen og De Wolf er køreklar. Samtidig måtte også australske Dean Ferris trække sig, efter en ellers overbevisende start. Det så dog ud til at han var okay til i morgen.


Resultat, kvalheat, MXoN:

1. Maxime Renaux - Frankrig - Yamaha

2. Ruben Fernandez - Spanien - Honda

3. Liam Everts - Belgien - KTM

4. Harri Kullas - Estland - Yamaha

5. Christian Craig - USA - Husqvarna

6. Valentin Guillod - Schweiz - Honda

7. Andrea Bonacorsi - Italien - Yamaha

8. Tom Koch - Tyskland - KTM

9. Fabio Santos - Brasilien - Yamaha

10. Hamish Harwood - New Zealand - KTM


Samlet:

Det betyder at Frankrig slutter først og kører ind til bommen først i morgen, mens Spanien og Australien følger efter. Tyskland kører ind som 4'er, mens Schweiz blev sidste nation i top 5.


Resultat, kvalifikation:

1 Frankrig

2. Spanien

3. Australien

4. Tyskland

5. Schweiz

6. USA

7. Belgien

8. Slovenien

9. Holland

10. Italien

bLU cRU 85cc

Danskerne var definerende. Så let kan det siges. Storm Maymann endte med at tage en flot sejr, efter en dramatisk afslutning, hvor Bertram Thorius havde kørt sig op langt nedefra, for så at indhente Storm i sidste sving, for så at styrte igen. Bertram sluttede dog stadig som 3'er, og kan glæde sig over at komme med til Yamahas Masterclass senere på året, hvor det besluttes hvem der skal støttes direkte af Yamaha i 2024. Storm Askbo gjorde det også flot med en 8. plads, mens Samuel Rolighed blev 11'er.


Resultat:

1. Storm Maymann

3. Bertram Thorius

8. Storm Askbo

11. Samuel Rolighed

23. Frederik Lunddahl

38. Daniel Djernis


bLU cRU 65cc

Og danskerne ryddede bulen i dag i de blå finaler. For Willads Gordon dominerede 65-finalen, og den danske mester kunne føje endnu en skalp til en fin sæson. Martin Bangsmann blev desuden en fin nummer 13.


Resultat:

1. Willads Gordon

13. Martin Bangsmann

29. Viggo Alhede

30. Lasse Kohls

35. Victor Gjortz

bLU cRU-finalen i 125cc køres i morgen, og her sluttede Frederik Stampe som bedste dansker i kvalifikationen som nummer 15. De kører finale i morgen!


Alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Husk vi går i gang klokken 13 i morgen på discovery+!


Foto: Alexander Svendsen

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page