- Sikke en weekend!

Malou Jakobsen havde en begivenhedsrig weekend i svenske Helsingborg, med en afdeling af SM og en afdeling af EM! Her er hendes beretning fra weekenden!
Malou Jakobsen: "Sikke en weekend i det svenske! Jeg fik både kørt svensk mesterskab og Europamesterskab! Og det gik super godt! Svensk mesterskab om lørdagen, startede egentlig virkelig dårlig ud, med at jeg blev 9'er i kval og overhovedet ikke var tæt på at være med i toppen med min tid! Jeg skal virkelig øve mig på at lave tidskval, for det kan være en stor hjælp. I første heat får jeg ikke rigtig nogen god start, og er nok 20'er fra start, men jeg prøver virkelig at være aggressiv de første omgange, hvilket også er heldigt da det begyndte at stå ned! Det endte med en fin 4. plads lige i r**** af Shana [Van der Vlist] på 3. pladsen! Bedre start i andet heat og hurtigt op som 3'er! Hvor der så sker noget med nummer 2, så jeg ryger op og holder den til målstregen og ender med en samlet 2. plads! Hvilket var rigtig fedt! Søndag kørte jeg Europamesterskab, hvor jeg lavede en kval som 5, hvilket var meget bedre. Jeg kom godt fra start som 2'er, men rammer ikke lige svinget, så ryger ned som 4'er. Jeg bliver allerede nødt til at smide brillerne på 4. omgang, så kører lidt over 17 minutter i fuldt mudder uden briller! Jeg får dog overhalet 3. pladsen, hvor jeg ligger resten af heatet! 2. heat bliver aflyst på grund af for meget regn, lyn og torden! Så en samlet 3. plads! Samlet set en rigtig god weekend, og det gav helt sikkert noget selvtillid!"